Annonce
Danmark

Frygt ikke en fyring: Seniorer finder job i stor stil

Flere og flere seniorer i aldersgruppen 60-64 år kommer i job. Arkivfoto: Annelene Petersen
Man behøver ikke frygte en fyring, selv om man er fyldt 60. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at seniorer i aldersgruppen 60-64 år nu i højere grad finder job end tidligere. Ifølge arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv er det vigtigt, at man er åben for nye muligheder, hvis man er blevet fyret.

Job: Selv om man er rundet de 60, er det ikke ensbetydende med, at det er umuligt at finde et job, hvis man bliver fyret. Det viser en ny arbejdsmarkedsanalyse fra Dansk Erhverv.

Hvor det i 2013 lykkedes lidt over 4500 af seniorerne i aldersgruppen 60-64 år at finde et job inden for 12 måneder efter første ledighedsdag, var det tal steget til godt 7500 seniorer i 2017, hvilket er en stigning på 66 procent.

Ledigheden blandt de 60-64-årige er dermed faldet de seneste år. Det betyder, at ledigheden blandt seniorerne nu ligger på cirka fire procent, hvilket også gør sig gældende for ledigheden i resten af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet.

En af grundene til, at flere seniorer nu kommer i job, er, at antallet af lønmodtagere i alderen 60 år og ældre er vokset med 44 procent de seneste 10 år. Men hvis man spørger arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv Peter Halkjær, er det ikke den eneste grund til, at ledigheden blandt de 60-64-årige er faldet.

- Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Annonce

Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Gå andre veje

Ifølge Dansk Erhverv er lidt over en tredjedel af de 60-64-årige kommet i job et år efter første ledighedsdag. Kigger man på den samlede arbejdsstyrke, er det halvdelen af arbejdsstyrken, der har fået et job efter 12 måneder.

Ud af de resterende 65 procent, der endnu ikke har fået et job efter 12 måneder, har 15 procent valgt at gå på efterløn eller pension, mens 38 procent fortsat er på dagpenge eller kontanthjælp.

- Det er vigtigt, at vi får budskabet frem om, at der også er job til seniorerne. Der er mange, der mister deres job, når de er oppe i alderen og efterfølgende står med en følelse af, at der ikke er nogen, der vil have dem. Men det er ikke det, der er tilfældet.

- Måske skal man starte et andet sted end der, hvor man regner med. Det kan også tænkes, at man skal søge bredere eller starte med at søge vikariater. Der er mange veje ind på arbejdsmarkedet, men det hele afhænger også af størrelsen på ens netværk, og hvor stor efterspørgsel der er efter den lediges kompetencer, lyder det fra Peter Halkjær.

Efterløn og pension spiller ind

En anden faktor, der spiller ind på den stigende mængde af lønmodtagere over 60 år, er den hævede efterløn- og pensionsalder, hvilket også betyder, at virksomhederne fremover skal forberede sig på at rekruttere medarbejdere fra den aldersgruppe i stedet for gruppen under 60 år, da den gruppe bliver mindre.

- Forskydninger i efterløns- og pensionsalder er det, der trækker det store læs i forhold til, at flere seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at holde fast i den ramme, som er skabt omkring stigende efterløns- og folkepensionsalder de kommende år. Når vi kan se, at beskæftigelsen følger med, og ikke skaber en massegrav af ledige, er vi på rette vej, når vi lader pensionsalderen stige

Men hvis man alligevel skulle ende med at stå med en fyreseddel i hånden, når man er fyldt 60 år, er der ingen grund til bekymring, hvis man spørger Peter Halkjær.

- Man skal ikke give op, hvis man står uden job som 62-årig. I stedet for at fokusere på de begrænsninger, der måtte være, skal man fokusere på mulighederne. Lige nu vil mange måske mene, at de er diskvalificerede til et job på grund af deres alder, men det er ikke ensbetydende med, at de er udelukket fra hele arbejdsmarkedet, fastslår han.

Her arbejder seniorerne på 60+

Sundhed og socialvæsen – 22 procent

Handel – 11 procent

Industri – 11 procent

Undervisning – 10 procent

Transport – 6 procent

Offentlig administration, forsvar og politi – 6 procent

Videnservice – 5 procent

Bygge og anlæg – 5 procent

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service – 5 procent

Anden branche – 19 procent

Kilde: Danmarks Statistik - beskæftigede lønmodtagere fra 60 år og derover opgjort for 4. kvartal 2018

Bag om Dansk Erhvervs analyse

Ledige er her afgrænset som personer, der efter at have haft én uge uden dagpenge eller kontanthjælp modtager dagpenge eller kontanthjælp i de efterfølgende tre uger.

En ledig registreres som værende i job, når denne har været selvforsørgende i sammenhængende tre uger tilknyttet en given branche, svarende til en ordinær ansættelse.

Statuskoden er udregnet 52 uger efter ledighedsforløbets start, hvorfor én person, der er markeret som i beskæftigelse inden for 52 uger, ikke nødvendigvis er selvforsørgende præcis 52 uger efter.

Kilde: Dansk Erhverv

Peter Halkjær er arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce