x
Annonce
Læserbrev

Frustreret over banker: Al goodwill fra den bærende del af befolkningen er væk

Coronavirus/Covid-19 skal vi såmænd nok få indkapslet og bekæmpet. Bankverdenens behandling af kunderne er tydeligvis en langt mere sejlivet størrelse at finde en modgift for.

Læserbrev: Pengeinstitutternes mangel på respekt for penge har med Danske Banks formands udsigt til et lønhop på 47 pct. nået nye højder.

Eller omvendt: Kundernes berettigede forventninger til pengeinstituternes respekt for menigmands værdier har nået et nyt lavpunkt.

Tilliden smuldrer stadig dag for dag. Flere omkostninger i kampen mod hvidvask samt udbredelsen af gebyrer og negative renter giver intet incitament til at synes godt om sin bank.

Sponsorstøtte til kultur- og idrætslivet er også for længst en saga blot.

Al goodwill fra den bærende del af befolkningen er væk.

At branchen lader til at have en slags statsanerkendt karteldannelse, der tvinger danskerne til at bibeholde et afhængighedsforhold, f.eks. pga. lønudbetaling, gør kun sagen værre.

Coronavirus/Covid-19 skal vi såmænd nok få indkapslet og bekæmpet. Bankverdenens behandling af kunderne er tydeligvis en langt mere sejlivet størrelse at finde en modgift for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Leder For abonnenter

Leder: Myndighederne tier - men vi skal huske, at det er rigtige, levende mennesker, der dør

Midt i coronakrisen er vi havnet i et kommunikations-paradoks: På den ene side står myndighederne på tæer for at holde danskerne informeret og advaret. Ministre og topembedsmænd holder daglige pressemøder, og Danmarks Radio har - helt rigtigt - påtaget sig hvervet at opdrage danskerne. Formanende meldinger a la dem, vi kender fra lufthavne og banegårde, toner jævnligt frem. "Lad ikke din bagage stå uden opsyn". "Husk at vaske hænder". "Legeaftaler bør ikke vare for længe." På den anden side betyder et (muligvis overdrevet) hensyn til tavshedspligt og GDPR-regler, at kommunikationen nemt bliver til kolde tal og grafer. Et højdepunkt i tavs kommunikation blev nået, da Vejle Kommune i sidste uge bekræftede det første corona-dødsfald i kommunen. Kommunens velfærdsdirektør oplyste, at en ældre borger var død på Kolding Sygehus. Men om afdøde var en kvinde eller en mand, måtte hun ikke fortælle. På samme måde udsender Sydøstjyllands Politi daglige e-mails om "anmeldelser, påbud og sigtelser vedr. Covid-19". Det handler blandt andet om politiets indsats for at opløse forsamlinger over 10 personer. Bulletinerne er som regel ganske intetsigende, da "politiet ikke ønsker at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med," som det hedder. Selvfølgelig skal myndighederne respektere privatlivets fred og ikke udlevere følsomme oplysninger om borgere og virksomheder. Men den strategi kan desværre medføre, at vi glemmer, at der er mennesker bag de mange tal. Hver af de snart 200 danskere, der er døde med eller af Covid-19, var nogens far eller mor, bedstefar eller bedstemor, ægtefælle, bror eller søster, måske barn. Det samme gælder selvsagt de knap 70.000, der søndag var meldt døde på verdensplan. Det bliver vi mindet om, når de syge eller deres pårørende vælger at stå offentligt frem. De fortjener stor respekt og stor tak. For med deres personlige og smertefulde beretninger understreger de, at corona-pandemien ikke bare er store tal. Det er rigtige mennesker af kød og blod, vi værner om, når vi lytter til DR's formaninger. Og retter os efter dem.

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce