Annonce
Digitalt

Frustrerende besked til øboere: Får ikke fibernet i år som aftalt

Det er ikke kun private husstande på Hjarnø, der må vente længere tid på fibernet end forventet. Livstilsefterskolen på Hjarnø er også en del af projektet, der støttes med 1,79 mio. kr. fra Energistyrelsen. Arkivfoto: Mette Mørk
Fibia har rykket fristen for etablering af fibernet på Hjarnø til juni næste år. Det ærgrer projektgruppen på Hjarnø, der savner en ordentlig forklaring.

Hjarnø: På Hjarnø har 37 husstande fået en utilfredsstillende besked om, at de måske først kobles på fibernet om otte måneder.

Øboerne indgik sidste år en aftale med selskabet Fibia om levering senest 31. december i år. Det skete med milliontilskud fra Energistyrelsens bredbåndspulje og egenbetaling på mere end 6.000 kroner i snit.

Men etableringsarbejdet er ikke begyndt, og Fibia har nu lanceret en ny tidsplan uden en garanti, men med håb, om at fibernettet senest vil være klar til brug i løbet af juni 2022.

Annonce

I et brev til husstandene begrundes forsinkelsen med, at søkablet, der skal trækkes under havbunden til Hjarnø, kræver godkendelse fra Kystdirektoratet og mønstring af specialiseret arbejdskraft.

Kirsten Jensen, der sidder i bredbåndsgruppen på Hjarnø, mangler en egentlig forklaring på, hvorfor Fibia ikke leverer som aftalt. Hun ærgrer sig over forsinkelsen.

- Vi er rigtig frustrerede over det. Der er mange mennesker herovre, der har brug for bedre internet. Vi har blandt andet fotografer og ingeniører, der skal bruge det i deres arbejde, og en efterskole. I snit har jeg selv seks megabit i sekundet, og det er jo ikke ret meget. Jeg kunne f.eks. ikke være censor i vinter, da alt foregik digitalt, for så ville jeg blive kastet af, siger hun.

Træt af udskydelse

Der er godt et halvt år til den nye frist. Er ventetiden ikke til at overskue?

- Jeg synes, vores tålmodighed er ved at være opbrugt. Ikke mindst fordi vi betaler så mange penge for at få bedre internet hurtigt, svarer Kirsten Jensen.

Internetforbindelsen i dag svinger meget og er i det hele taget ustabil. Den går gennem gamle kobberledninger.

Kirsten Jensen, bredbåndsgruppen Hjarnø

Fibia har i forvejen en målsætning om at tilbyde alle husstande i selskabets dækningsområde fibernet inden udgangen af 2023. Kirsten Jensen tænker på baggrund af den nye frist, at det kan nærme sig et punkt, hvor husstandene lige så godt kunne have ventet og måske sparet penge.

Annonce

Mange skal høres

Fibia har i aftalen med Hjarnø-gruppen taget forbehold for "force majeure-forsinkelser".

Selskabet har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver til Folkebladet, at ”et søkabel ikke er en nem lille ting”, og at linjeføringen foruden Kystdirektoratet også involverer Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Dertil kommer en høring hos andre interessenter.

- Vi vil gerne koble Hjarnø på fibernettet så hurtigt som det overhovedet er muligt, men der er bare rigtig mange brikker, der skal falde rigtigt på plads før vi kan gøre det, og den proces tager desværre lang tid, beklager planlægningschef Martin C. Ladefoged i pressemeddelelsen.

Beskeden kan Kirsten Jensen og de øvrige øboere ikke bruge til så meget.

Tror du på, at der kommer fibernet inden juni?

- Det må vi sandelig håbe. Ellers står vi med håret i postkassen, svarer hun.

Via Sammenslutningen af Danske Småøer har hun henvendt sig til politikere med et ønske om kortere sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet.

Annonce
Digitalt

Test: Lad ikke størrelsen snyde dig; kompakt kamera gemmer på imponerende funktioner

Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Call of Duty Vanguard er klassisk Call of Duty - på godt og ondt

Annonce
Digitalt

Test: Få rummelig Dolby Atmos lyder for under 2000 kroner med Creative Stage 360

Annonce
Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Seneste plus

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Annonce