Annonce
Brædstrup

Frivillige og håndværkere svinger penslerne: Tinghuset får nyt liv

Hanne Ravn fra Tingshusets håber, at det nyrenoverede Tinghus vil vække endnu større interesse om medborgerhuset, så flere vil bruge det. Foto: Henrik Sandvad

Det gamle Tinghus i Brædstrup er i øjeblikket midt i en stor renovering, hvor der bliver taget nænsomt hensyn til husets 171 år gamle historie. Tinghuset åbner igen 27. oktober for borgerne bl.a. med afsløring af en ny skulptur foran indgangen.

Brædstrup: Der males både ude og inde i denne tid i Tinghuset på Østergade i Brædstrup. Dermed er sidste hånd ved at blive lagt på det gamle tinghus og arrest, som siden 1995 har fungeret som medborgerhus og kulturelt samlingssted.

Den store renovering af huset, som kommunen har bevilget 2,5 millioner kroner til, gik i gang sidste efterår. Det har givet den gamle historiske bygning et stort løft, hvor også en gruppe frivillige har givet et nap med.

- Vi fik kun penge til en udvendig renovering, men vi synes, at når huset bliver så flot, ville vi gerne hjælpe til, så det blev helt perfekt. Vi fik derfor talt os til nogle spande maling hos Horsens Kommune, og så har vi ellers malet alle væggene indvendigt, så det hele er fint igen. Det bliver et helt andet hus at være i nu, hvor der også er taget hensyn til husets oprindelige udseende, siger Hanne Ravn, der er formand for Tinghusets styregruppe.

Det er ikke småting, der er sket i det gamle hus. Det gamle skifertag er blevet repareret, så der ikke længere trænger vand ind. Vinduerne er slebet og malet på ny, og der er kommet nye gulve og lofter samt nye energibesparende LED-lamper. Endelig er facaden pudset op, og skorstenene bygget op igen, idet de gamle var tæt på at falde ned.

For os, der bruger huset, betyder det meget, at det nu fremstår pænt og flot igen. Det giver os en helt ny energi. Området omkring med parken er blevet så smuk, og så blev man lidt trist, når man så på Tinghuset, som så helt faldefærdige ud.

Hanne Ravn, formand for Tinghusets styregruppe

Indvielse med kunstafsløring

Arbejdet med huset fortsætter frem til den 27. oktober, når der vil være officiel indvielse af byens nyrenoverede medborgerhus. Her vil Brædstrup Kunstforening afsløre en ny skulptur af en anerkendt kunstner, som skal stå ved indgangen. Pengene til skulpturen har kunstforeningen fået, da Brædstrup Antenneforening lukkede og forærede Brædstrup Kunstforening 43.000 kroner af foreningens formue.

- Det bliver et åbent hus for hele byen, hvor folk kan komme og se, hvor flot huset er blevet. Samtidig har vi lokket borgmesteren herud og holde en tale, afslører Hanne Ravn.

Tinghuset bliver brugt af omkring 30 foreninger, og huset er åben for alle borgere i Horsens Kommune, som mangler et lokale under tag. Senest er Vestbirk Rideskole blevet en del af brugerne, og der kan være flere på vej.

- 4. september kommer Horsens Sund By og holder pop up-café for byens unge. Det bliver lidt spændende, for det er en helt ny gruppe for os. Om de skal være her fast, må tiden vise, men vi vil jo gerne dække bredt, for vi er jo et medborgerhus for alle i kommunen, siger Hanne Ravn.

Annonce

Renovering giver ro

Hun glæder sig rigtig meget over, at Tinghuset igen fremstår i god stand, for huset med dens mange aktiviteter og kulturelle arrangementer fortjener bedre, mener hun.

- For os, der bruger huset, betyder det meget, at det nu fremstår pænt og flot igen. Det giver os en helt ny energi. Området omkring med parken er blevet så smukt, og så blev man lidt trist, når man så på Tinghuset, som så helt faldefærdig ud, siger Hanne Ravn, som også ser, at renoveringen har en anden og vigtigere betydning.

- Tinghuset har ofte stået på kommunens lister, når der skulle spares penge, men for et par år siden inviterede vi alle politikere herud, så de kunne se huset, og hvad det indeholder af liv og foreninger. Siden fik vi så bevilget renoveringen, og det har givet lidt ro i maven. For man vil vel ikke lukke os, når man nu ofre så mange penge på huset nu, siger Hanne Ravn.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

AC Horsens For abonnenter

Live: Kan AC Horsens levere en toppræstation og nedlægge Lyngby igen?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Et indspark i debatten om Det Gule Pakhus

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Hedensted For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Odder

DF’er forlod partiet efter sag om ekstremporno: Ny kandidat til byrådet fremhæver porno på sin Facebook-side

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

AC Horsens

Nu letter modstanden i kvindeligaen: Sådan kan HH Elite give slutspilsdrømmen ny næring i de kommende uger

Horsens For abonnenter

Dyreste hus solgt til 4,6 mio. kr. - det billigste kostede 290.000 kr.: Se denne uges bolighandler i Horsens Kommune

Erhverv

Børnefamilie på landet: Moderne landbo-par åbnede "Burgårde-Biksen"

Annonce