Annonce
Odder

Frit valg til genoptræning

Annonce

Læserbrev: Hvis du er en af dem, der når du ser mit borgerforslag om ”Frit valg af genoptræningstilbudog transport til og fra genoptræning uden udgifter for borgeren” tænker, at det er ikke relevant for dig, for du skal ikke i genoptræning,  skal du vide, at vi alle kan få behov for genoptræning.

Det behøver ikke at være store problemer som f.eks. lammelser efter et slagtilfælde. Også et brækket ben eller en nyopereret skulder kan kræve genoptræning, før du er i stand til at vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag.

Sygehuset afgør om du er berettiget til genoptræning. Får du bevilget genoptræning, bliver du, som det fungerer i dag, automatisk henvist til Odder Kommunes genoptræningscenter i VitaPark.

Jeg vil på ingen måder påstå, at de ikke leverer en fagligt kompetent genoptræning. MEN hvis du, når du har brugt de tildelte træningstimer opdager, at det her virker sgu’, og derfor gerne vil fortsætte, skal du alligevel skifte til et privat træningssted, for du kan ikke bare få lov til at fortsætte i den kommunale genoptræning.


Hvis du opdager, at det her virker sgu’, skal du skifte til et privat træningssted, for du kan ikke bare få lov til at fortsætte i den kommunale genoptræning.

Vive Nødvig


Så havde det måske været mere hensigtsmæssigt, hvis du fra starten havde kunnet vælge at få din genoptræning der, hvor du gerne vil fortsætte din træning bagefter – som måske endda er et sted, hvor du i forvejen har en tilknytning.

Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at gå ind og stemme på mit forslag på kommunens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce