Annonce
Brædstrup

Friskole slår lederstilling op

Johnny Beier Hessellund har sagt farvel til Bakkelandets Friskole, der nu er gået i gang med at finde hans afløser. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Bakkelandets Friskole får hjælp fra konsulent til at finde en ny skoleleder.

Nimdrup: Bakkelandets Friskole er nu gået i gang med at søge efter en ny leder. Som tidligere omtalt har den hidtidige leder Johnny Beier Hessellund efter to år på posten opsagt sin stilling og stopper efter årsskiftet. .

Af stillingsopslaget fremgår det, at Bakkelandets Friskole søger en leder, der blandt andet "har kendskab til den frie skoleverden, ledererfaring fra skoleverdenen eller andet lignende, evner at stå i spidsen for skolen og kan vise synlig ledelse både i forhold til børn, forældre og personale."

Fristen for ansøgning er 24. januar, og den nye leder skal tiltræde i april.

I den mellemliggende periode har skolens bestyrelse konstitueret lærer Heidi Jørgensen som leder.

Af stillingsopslaget fremgår det, at skolen bruger en ekstern konsulent, Mogens Bregendahl, i rekrutteringsarbejdet.

Næstformand i friskolens bestyrelse Martin Refsgaard Christensen siger hertil:

- Det er tidskrævende at skulle gennem en rekrutteringsproces, hvor vi i bestyrelsen kommer til kort. Derfor har vi valgt at få noget faglig bistand, som vi ikke selv besidder.

Annonce

Flere skift

Det seneste par år har budt på flere lederskift på Bakkelandets Friskole. I august 2018 afløste Karsten Julsbjerg Andreasen Jens Erik Skals som leder, men Karsten Julsbjerg Andreasen  stoppede allerede efter prøveperioden, og en lærer blev midlertidigt konstitueret som leder, indtil Johnny Beier Hessellund tiltrådte 1. januar 2019.

Og nu er man så på vej mod det tredje lederskifte.

- Forældregruppen er da kede af, at vi står over for et nyt lederskifte. Det er vi også i bestyrelsen - det er der ikke nogen tvivl om. Vi vil gerne levere ro og stabilitet, og det prøver vi så vidt muligt også. Men vi er jo ikke herrer over, hvem der siger op, siger Martin Refsgaard Christensen fra bestyrelsen.

Ud over at finde en ny leder skal der gøres en indsats for at få stabiliseret skolens elevtal, der er faldet i den senere tid.

- Skolens elever er jo vores eksistensgrundlag, og uden dem er der ikke nogen friskole - det er jo sagens kerne, siger Martin Refsgaard Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce