Annonce
Danmark

Politiet tilkaldt til romantisk frieri: Vidner troede kvinde blev holdt fanget

Blomstermarken i Abild skulle have dannet ramme om et romantisk frieri, men blev lidt mere dramatisk da politiet blev tilkaldt, fordi et vidne frygtede, at kvinden var i fare. Arkivfoto: Martin Franciere
Hvad der skulle have været et romantisk frieri endte noget mere dramatisk for en giftelysten ungersvend, da politiet troppede talstærkt op til en formodet kidnapning.

ABILD: Det, der skulle have været en blomstret og farverig scene for et frieri, blev lidt anderledes end tænkt sent søndag eftermiddag.

Politiet reagerede nemlig prompte og talstærkt, da forbipasserende på Ribelandevej ved Abild, ringede til politiet og fortalte, at en kvinde med bind for øjnene sad i en bil ved Blomstermarken, mens en mand gik rundt udenfor bilen med noget, som vidnet opfattede som værende en pistol, skriver JydskeVestkysten.

Virkeligheden viste sig imidlertid at være noget mere harmløs - og romantisk - end henvendelsen, forklarer politikommissær Thomas Berg:

- Vi fik klokken 17.40 et opkald om, at man havde set kvinden sidde derude i en BMW, mens hun havde bind for øjnene, og en mand gik rundt udenfor med noget i hånden. Det tolkede vidnet som værende en pistol, men da vi kom derud var der ingen pistol - det var derimod et frieri, forklarer han til JydskeVestkysten.

Annonce

Godt med opmærksomhed

Syd- og Sønderjyllands Politi var hurtigt på stedet med to patruljer i form af en indsatsleder og en reaktionspatrulje. Begge kørte til den falske alarm, men som Thomas Berg også tilføjer, så sætter ordensmagten pris på, at borgerne er opmærksomme og slår til, når de ser noget så usædvanligt.

- Folk har jo kørt forbi stedet søndag aften og nok bemærket, at vi stillede talstærkt derude, men det var heldigvis helt harmløst. De havde endda filmet det hele, så vi fik hurtigt afklaret det hele. Men hvis folk har set en masse politi i Abild søndag aften - og naturligt undret sig over det - så er her forklaringen, siger han.

Om det hele endte med et ja - det melder historien desværre ikke noget om. I givet fald bliver det dog noget af en historie til bryllupstalen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente fik en sviner i Graven

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce