Annonce
AC Horsens

Fremgangen fortsætter slår AC Horsens-træner fast: Nu slår vi VB på fredag

Jens Berthel Askov forventer at fremgangen fortsætter for AC Horsens, når holdet på fredag møder VB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jens Berthel Askou glædede sig over, at han hentede det første point som superligatræner i AC Horsens. Målene mangler, men fremgangen har været målbar de seneste fire kampe.

Horsens: - Det her må betyde, at vi slår VB på fredag. Der har været en fin progression i vores præstationer.

AC Horsens' cheftræner Jens Berthel Askou fik det første point som træner for AC Horsens, da hans mandskab spillede 0-0 mod OB.

Efter et 3-0 nederlag til Randers, et 2-0 nederlag til FCK og et 1-0 nederlag til FC Midtjylland, kom sæsonens første clean sheet mod OB, og det var på den baggrund, at Jens Berthel Askou efter mødet med fynboerne spøgte med, at han forventede, at fremgangen fortsatte på fredag med mindst en 1-0 sejr over VB.

I første omgang glædede han sig over at få point.

- Det var trods alt dejligt at få point oven på en god præstation. Vi spillede også godt mod FC Midtjylland, men fik ikke noget med hjem. Denne gang blev det til et clean sheet, og det giver os troen på, at vi er på rette vej, siger Jens Berthel Askou.

Annonce

Tilfreds med chancerne

Den negative del af nulløsningen mod OB var, at AC Horsens nu har spillet fire kampe uden at få scoret.

- Det var svært at gøre mere mod OB for at få scoret. Vi fik skabt de chancer, vi kunne forvente, og spillerne opsøgte mulighederne, og havde troen på det, siger AC-træneren.

- Det er ikke et udtryk for dårlig kvalitet. Vi havde et hovedstød på overliggeren, i andre situationer var det indlæg, der manglede to centimeter i at ligge perfekt. Jeg er tilfreds med det, jeg så, siger Jens Berthel Askou.

- Vi gik efter at vinde kampen, og spillerne brændte igennem for at få tre point. Det så vi også i slutfasen, siger Jens Berthel Askou med henvisning til, at Alexander Ludwig var tæt på at blive matchvinder med et hovedstød i dommerens tillægstid.

En af forklaringerne på AC Horsens' første point var blandt andet, at Bjarke Jacobsen spillede en stor kamp på den centrale midtbane.

- Han viste det, han kan, og det vi ønsker at se fra ham. Han er en stærk duelstærk spiller og mod OB fik han også fordelt boldene godt. Han var meget omhyggelig. Det er det niveau, vi skal se ham levere på, siger Jens Berthel Askou.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Se målet og den vilde jubel: AC Horsens tager sejren i sidste sekund

Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce