Annonce
AC Horsens

Fremgang for AC Horsens mod Hobro

Nicolai Brock-Madsen leverede en stor arbejdsindsats i AC-angrebet som én-mands-hær. Foto: Ole Nielsen.
- I hele min tid i AC Horsens har jeg vel vundet tre træningskampe, så det betyder intet. Det er og bliver træning, siger AC Horsens' træner Bo Henriksen,

Horsens: - I al min tid i AC Horsens har jeg vel vundet tre træningskampe. Det betyder intet. Det er og bliver træning, siger AC Horsens' træner Bo Henriksen.

AC Horsens måtte nøjes med 1-1 mod Hobro.

Der var fremgang fra AGF-kampen, men intet nyt om forstærkninger.

Bo Henriksen vendte tilbage sit gamle 4-4-2 forsvar og rykkede Thomas Kortegaard ud på backen.

I front var angrebsduo'en ændret, så Nicolai Brock-Madsen var alene i front med Kasper Junker på kanten, først i højre i første halvleg, dernæst i venstre efter pausen, og på midtbanen var Peter Therkildsen rykket en anelse længere frem, så Hallur Hansson fik flere defensive pligter.

Den nye målmand Michael Lansing fik chancen i stedet for Matej Delac, der sad på bænken.

Det var alt sammen en reaktion på AGF-kampen, hvor der ikke var meget at glæde sig over.

AC Horsens startede med friskt angrebsspil og et godt langskud fra Hallur Hansson, men Hobro kom godt igen og havde flere gode skudforsøg.

Oliver Thychosen, tidligere Vejle-spiller, hentet i Viborg havde et skud, der kyssede overliggeren, og Michael Lansing havde et par udmærkede redninger.

Oliver Thychosen er sidste skud på Thychosen-stammen, søn af Jørgen Thychosen og fætter til Mads Døhr Thychosen fra FC Midtjylland, som kan blive hans direkte modstander, når de tørner sammen.

Efter vandpausen i de 25 graders varme brændte AC's Peter Nymann en kæmpechance.

Hobro er sammen med Silkeborg, Lyngby og AC Horsens favorit til de fire nederste pladser i Superligaen i den kommende sæson, hvor der er tre direkte nedrykkere.

Annonce
Peter Therkildsen fik en mere offensiv rolle på midtbanen hos AC Horsens. Foto: Ole Nielsen.

Spiller på prøve

Hobro testede den mørke Anel Ahmed-Hodzic i stedet for den suveræne Yaw Amankwah, der er rejst til Stabæk i Norge, og han havde mange dueller med Nicolai Brock-Madsen.

Oliver Thychosen fik chancen igen efter 35 minutter og knaldede bolden på underkanten af overliggeren. Han jublede, men bolden havde ikke passeret målstregen. Det ligner en spændende sæson for Oliver Thychosen, der var spændende i sin FC Nordsjælland-tid, men siden har fået en del ødelagt af skader. Der er noget af de gamle Ulrik le Fevre-ryk i hans raids på venstrekanten.

Midt i kampen holdt Bo Henriksen nærmest en time-out, hvor han beordrede spillerne "vi skal fremad, fremad, fremad".

Arbejdsindsats

Nicolai Brock-Madsen leverede en stor arbejdsindsats som frontangriber, og han var også med i forsvaret til at heade bolden væk under hjørnespark som sin forgænger Kjartan Finnbogason.

I sidste minut før pausen scorede Edgar Babayan fra kanten af straffesparksfeltet til 1-0 på et smukt Hobro-angreb.

AC Horsens slap ikke fra kampen uden uheld. Peter Therkildsen måtte hjælpes fra banen efter 63 minutter med en skade i foden.

Efter 84 minutter fik AC Horsens straffespark, begået mod Kasper Junker, og Nicolai Brock-Madsen scorede sikkert til 1-1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce