Annonce
Erhverv

Landmanden Frede er blevet alternativ behandler: Fjerner smerter ved sin blotte berøring

69-årige Frede Birger Pedersen er blevet uddannet bowtech-behandler og har lavet sin egen lille klinik i sit hjem i Ølholm. Foto Ingrid Trier
Efter Frede Birger Petersens hustru for to år siden kørte galt opdagede den forhenværende mælkemand og kurerchauffør, at han kunne fjerne hendes rygsmerter med sine hænder. Nu har han taget en uddannelse til såkaldt Bowen-terapeut og har åbnet sin egen klinik i rækkehuset i Ølholm.

Ølholm: - Det var mærkeligt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, men jeg lagde en hånd på hendes lænd og en i hendes nakke. Efter at have siddet sådan i fem minutter havde hun ikke længere nogen smerter og kunne rejse sig op.

69-årige Frede Birger Pedersen sidder i sit lille kliniklokale i rækkehuset i Ølholm. Efter han hele sit liv har arbejdet som chauffør og landmand, har han i den grad skiftet retning og er nu blevet alternativ behandler indenfor Bowen-terapi. En terapiform, der bygger på en teori om, at man ved lette påvirkninger af bindevæv, muskler, nerver og sener kan sætte kroppen i stand til at genoprette sig selv.

Vejen til uddannelsen til alternativ behandler begyndte, efter Frede Birger Pedersens hustru, Lilly Jungquist Pedersen, tilbage i januar 2019 kørte galt.

Annonce

- Nogle uger efter var vi på weekendophold, og om morgenen kunne hun ikke stå op af sengen. Derfor lagde jeg mine hænder på hendes lænd og nakke. Jeg kunne mærke min ene hånd brænde og en strøm gå igennem mig. Bagefter kunne hun rejse sig op, fortæller Frede Birger Pedersen, hvis hustru siden fik konstateret et mindre brud på rygsøjlen og et sammenfald i en ryghvirvel som følge af ulykken.

Var det det?

Da han samme weekend faldt over et opslag om Bowen-terapi, skulle der ikke mange overvejelser til, inden den stadig aktive chauffør, besluttede sig for at tage uddannelsen.

- Jeg har kunnet afhjælpe min kones smerter flere gange siden hen, og jeg vil gerne hjælpe andre på samme måde. Jeg synes, det er fascinerende, hvor meget man med Bowen-terapi kan hjælpe ved næsten ikke at gøre noget. Efter den første behandling har flere klienter sagt til mig. "Var det, det?". Men dagen efter, når kroppen har haft tid til at arbejde, siger de ikke sådan mere, lyder det med et smil fra Frede Birger Pedersen.

Hvad er Bowen-terapi?

Bowen-terapi, også kaldet Bowtech, er udviklet af australieren Thomas Ambrose Bowen.

Bowtech kom til Danmark i 2001, da de første Bowtech-terapeuter blev uddannet og samme år startede en Bowtech interessegruppe, som i dag er blevet til Foreningen Bowtech Danmark.

Ved Bowen-terapi påvirker terapeuten med en række forskellige lette tryk bindevæv, led og muskler, hvorved kroppen ifølge terapeuterne bliver stimuleret til at helbrede sig selv og fjerne eventuelle ubalancer.

Metoden kan medvirke til at lindre smerter og ubehag og kan i følge Foreningen Bowtech bruges til at behandle bl.a. astma, barnløshed, forstoppelse, forstuvninger, rygsmerter, gigt, sklerose og stress.

Som Bowen-terapeut har man mulighed for at blive Registreret Alternativ Behandler (RAB).

Han har gennem sit liv, hvor han blandt andet har arbejdet som tankbilschauffør for MD og Arla i Tørring, haft et mindre landbrug og maskinstation i Aale og kørt som kurerchauffør for GLS i hele Europa, aldrig været bange for at opsøge alternative behandlere, hvis noget i kroppen eller sindet værkede.

Annonce

Lå ikke i kortene

For små 20 år siden opsøgte Frede Birger Pedersen en healer for at få hjælp til at komme videre efter en skilsmisse. Her fik han at vide, at han selv "kunne noget" med sine hænder, men det er først nu, Frede Birger Pedersen har gjort alvor af det.

- Det er lidt underligt, når jeg nu har gået med det her i hænderne så mange år, men det har bare aldrig ligget i kortene, at jeg skulle bruge det, før nu, konstaterer Frede Birger Pedersen, som har brugt godt og vel et år på at tage uddannelsen.

Undervejs har han haft en række klienter og har med sine behandlinger kunnet hjælpe flere med at lindre smerter eller give fornyet energi.


Det er lidt underligt, når jeg nu har gået med det her i hænderne så mange år, men det har bare aldrig ligget i kortene, at jeg skulle bruge det, før nu.

Frede Birger Pedersen


Inden han flyttede til Ølholm for tre år siden, boede han i en campingvogn i syv år sammen med sin hustru bl.a. på Trelle Næs og i Randbøldal. Da han gik på efterløn som 65-årig, tog parret et halvt år ud af kalenderen og kørte rundt med campingvognen i Spanien.

Pensionen supplerer Frede Birger Pedersen i dag med at køre brød hver tredje uge og at køre med reklamer og aviser to til tre gange om ugen.

Den nyoprettede klinik ser han mest som et hobbyprojekt.

- Det er ikke noget, jeg gør for at kunne leve af det, og jeg har også sat en pris, så alle kan være med. Jeg vil bare gerne hjælpe med det, jeg kan. Kommer der nogen, der gerne vil have en behandling, giver jeg det, og kommer der ingen, så går det også, konstaterer Frede Birger Pedersen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce