Annonce
HH Elite

Frederikke får ny to-årig kontrakt

Frederikke Rasmussen er klar til sin femte sæson i HH Elite. Foto: Charlotte Adsbøl.
HH Elites målmand er den spiller, der har været længst i klubben - nu får hun to år mere.

Horsens: HH Elites målmand Frederikke Mono Rasmussen har forlænget sin kontrakt med to år.

Hun er den spiller, der har været længst i klubben, og nu får hun to år mere.

- Det har været sjovt at være med til hele udviklingen i HH Elite, siger Frederikke Rasmussen.

- Det har ikke været noget problem for mig, at der er sket en del udskiftninger. Man får nye venner hele tiden. Nogle flytter, og ny kommer til. Det er mest de spillere, der bor i Horsens, jeg er sammen med. Det er sjovt, at der kommer nye, stærke spillere med stor erfaring til Horsens.

- I min første sæson boede jeg i Ikast, men jeg blev træt af køreturen og valgte at flytte til Horsens. Her trives jeg fint. Jeg har lige fået ny lejlighed i Frederiksgade fra 1. maj, fortæller hun.

Frederikke Rasmussen var gennem et hårdt efterår, da HH tabte stort set alt, og der blev scoret masser af mål hos hende bag et forsvar, der lignede alt andet end et forsvar.

- Det var hårdt psykisk. Det tog hårdt på selvtilliden, at der blev scoret mere end 30 mål hver gang, men nu er det meget sjovere, siger Frederikke Rasmussen, der har spillet stærkt hele foråret.

Hun har fået den garvede eks-landsholdsmålmand Rikke Schmidt som makker i målet, og det har været med til at støtte hende sammen med målmandstræner Peter Andersen.

- Jeg er hjemme hos mine forældre i København. Jeg har min mor og far til at skyde på mig, fortæller hun.

Frederikke Rasmussens forældre tager turen til Horsens - og de har set samtlige kampe, siden hun fik debut, så de kender storebæltsbroen.

- Det er dejligt med opbakning, siger hun og er pavestolt af sine forældre.

- Det bliver min femte sæson i HH, og det bliver sjovt at se, om vi kan kravle nogle pladser op på tabellen og puste slutspilholdene bagi, siger hun.

- Jeg glæder mig til at spille sammen med Stephanie Andersen. Jeg kender hende fra vores fælles tid i FC Midtjylland. Hun var meget sød at træne sammen med, så det skal vi nok finde ud af. Hun er meget høj. Vi er to vidt forskellige typer, og jeg er sikker på, vi kan supplere hinanden på bedste vis, siger Frederikke Rasmussen, der satser 100 procent på håndbold. Tidligere var hun lærervikar.

Corona-smitten

- Statsministeren talte om at lukke Danmark op efter påske, men jeg tror ikke, der bliver spillet flere håndboldkampe i denne sæson. Spillerne skal først have trænet kroppen op. Jeg er bange for, der kommer mange skader, hvis vi skal genoptage turneringen. For mig er det bedst, hvis turneringen bliver aflyst ligesom i Sverige og Norge, siger Frederikke Rasmussen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Sport

John Madsen er død

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Horsens

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Horsens

Skabte lang kø på motorvejen: Bil gled i spildt olie og kørte galt

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

20-årig bilist mistede pludselig kontrollen på Havneallé - både hus og bil beskadiget

Annonce