Annonce
Sport

Frederik Rønnow heldigt videre i Europa League + Bo Spellerberg færdig i Schweiz

Frederik Rønnow var heldig med at gå videre i Europa League.

Frederik Rønnow vogtede målet for Eintracht Frankfurt torsdag aften mod Vitoria Guimaraes, og det blev et drama. Frankfurt førte 2-1, men tabte på to mål i 85. og 87. minut med 3-2. Standard Liege måtte ikke vinde over Arsenal. Belgierne førte 2-0, men Arsenal klarede 2-2, og så gik Frankfurt og Arsenal videre.

Bo Spellerberg får ikke fornyet sin kontrakt som spillende træner i den schweiziske klub TSV St. Otmar. Han forventes at vende næsen hjem til dansk håndbold.

Markus Rosenberg fra Malmø spillede sin sidste topkamp mod FC København torsdag aften. Han har haft en stor karriere for Malmø i tre perioder, det svenske landshold og Werder Bremen. Danskerne husker ham bl.a. for, at han røg i klammeri med Christian Poulsen i den kamp, der måtte afbrydes, fordi en tilskuer løb ind på banen i Parken.

Kevin Trapp, målmand fra Frankfurt, forventer at være tilbage på mål, når anden del af Bundesligaen starter i februar. Han vil med til EM 2022 som tredjemålmand efter ter Stegen og Manuek Neuer.

Gennaro Gattuso, tidligere spiller og træner i Milan, er blevet ansat som ny cheftræner i Napoli.

Takum Minamino, japansk kantspiller fra Red Bull Salzburg, har fået et tilbud fra Liverpool. Prisen er 8,6 millioner euro.

Ashleigh Barty er blevet kåret som årets kvindelige tennisspiller.

Danmark Rundt kommer for første gang til udlandet. Kongeetapen til Vejle starter i Flensburg, hvor man markerer 100 året for genforeningen i 1920. 2. etape går fra Ribe til Sønderborg.

Jens Andersson, tidligere sportschef i AGF, stopper som direktør i sin barndomsklub AIK Stockholm.

Martin Mauer Larsen og Andreas Væver var begge med hos KIF Kolding til det store nederlag i ligaen mod deres tidligere klub og barndomsklub Skanderborg.

Andreas Flodman, topscorer for Kolding IF's ligahold i håndbold, har forlænget sin kontrakt med den jyske klub.

Bakken Bears fik igen succes internationalt med en sejr på 110-92 over Medi Bayreuth.

Zlatan Ibrahimovic må for tredje gang se, at der har været hærværk på hans statue i Malmø.

Kingsley Coman fra Bayern München er ude med en knæskade fra kampen mod Tottenham. Han kommer ikke til at spille mere fodbold i 2019.

Viktor Axelsen tabte 12-21, 21-12, 21-15 til Tien Chen Chou fra Taiwan i sæsonfinalen i Kina.

Annonce
Bo Spellerberg er færdig i schweizisk håndbold. Foto: Ole Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce