Annonce
Horsens

Fredagens coronatal: Smitten breder sig i Brædstrup - kommunen vil øge testmulighederne yderligere

Pilen her peger mod testcentret ved Casa Arena i Horsens, hvor man kan blive PCR-testet. Horsens Kommune håber, at der bliver mulighed for, at Brædstrup-borgerne ikke skal køre så langt for sådan en test. Arkivfoto: Morten Pape
Børn under 12 år skal kunne PCR-testes i Brædstrup, fortæller fungerende Horsens-borgmester. Fredag er 14 af kommunens 18 nye covid-19-tilfælde tilknyttet Brædstrup-egnen.

Horsens: De fleste af fredagens nye konstaterede covid-19-tilfælde er fundet i postnummer 8740 Brædstrup.

Fra Horsens Kommune lyder det, at det drejer sig om 13 af de 18 tilfælde, der er fundet inden for det seneste døgn, og fungerende borgmester Andreas Boesen (S) fortæller, at yderligere ét tilfælde i et andet postnummer kan knyttes til Brædstrup-udbruddet.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune fredag 12. marts:

  • 18 nye tilfælde af covid-19 registreret. Ifølge Horsens Kommunes oplysninger er otte af dem fundet via antigentests
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 9,87 nye smittede om dagen.


Smittetal for de seneste syv dage:

  • 109 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er 16.621.
  • Incidenstal på 120,1 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten for de syv dage er på 0,66.


Status på vaccinationer:

  • 8,88 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 9,87 procent.
  • 3,81 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 3,98 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse. Tallene for smittede dækker fra 10. marts over både PCR- og antigentests (hurtigtests).

Udviklingen gør, at Horsens Kommune ønsker at få øget testkapaciteten i byen yderligere.

Annonce

- Vi har fået øget testkapaciteten, men vi er i dialog med Region Midtjylland for at få den øget yderligere. Vi håber også på, det kan blive med testmuligheder for børn under 12 år, siger Andreas Boesen.

Reagerer på kommentarer

Torsdag aften kunne kommunen melde ud, at det midlertidige testcenter i Brædstrup Borgercenter på Niels Wongesvej 8 udvidede åbningstiderne, så der frem til udgangen af næste uge er åbent fra klokken 14 til 19 på hverdage og klokken 11 til 16 i weekender.

Der er tale om et center, der tilbyder hurtigtest via næsen, og dem skal man være 12 år eller ældre for at få. Derfor var der blandt andet flere på kommunens Facebook-side, der udtrykte ønske om, at podning i halsen med PCR-tests, der også kan gives til børn under 12 år, blev en mulighed.

- Det reagerer vi også på, for det er klart, at når der er tale om et udbrud på en skole, vil det give god mening, at eleverne kan testes lokalt. Det er regionen, der har det store, forkromede overblik, og så er det vores opgave at fortælle om den udfordring, der skal håndteres i Brædstrup, siger borgmesteren.

Annonce

Hurtig afklaring

Horsens Kommune vil følge udviklingen tæt hen over weekenden, og det er Andreas Boesens forventning, at der også hen over weekenden kommer afklaring omkring testmulighederne.

- Det vil helt sikkert være muligt at få afklaring. Det går meget stærkt, når man har et smitteudbrud, siger han og håber på, at de nuværende tiltag hurtigt vil få en mærkbar effekt.

- Forhåbningen er, at lukningen af skolen og den øgede opmærksomhed, som jeg kan mærke, der er i Brædstrup, er med til at banke smitten ned, så skolen kan genåbne i næste uge.

Annonce
AC Horsens For abonnenter

Genlæs vores liveblog: AC Horsens lavede tre mål på otte minutter og sendte Silkeborg ud i pokalmørket

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens skiftede ni mand ud og knækkede Silkeborg

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Erhverv

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Erhverv

De knokler for landets største oplevelses-legetøjsbutik: Nu ligger åbningsdatoen klar

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Debat

Mor har klar besked til bilist, der kørte over for rødt ved McDonald's: Du kunne have ramt os. Du kunne have invalideret os. Du kunne have slået os ihjel

Annonce