Annonce
Horsens

Frantz Bernt bliver i pakhus - trækker sig fra nybyggeri på Vegavej

Kommer der en køber, der vil give prisen for det gamle pakhus på Åboulevarden, er det til salg, siger Frantz Bernt. Foreløbig fortsætter han dog med at drive sin forretning med base i lokalerne. Arkivfoto: Morten Pape
Møbelhandler Frantz Bernt og bilhandler Søren Karlsen skulle flytte sammen i sydbyen. Men nu bliver Frantz Bernt, hvor han er, og Karlsen Biler får sit eget domicil på Vegavej.

Horsens: Frantz Bernt, indehaver af designhuset Pakhus 85, har trukket sig fra planer om at opføre et nyt domicil på Vegavej - et projekt, han havde planlagt at føre ud i livet sammen med Søren Karlsen, Karlsen Biler.

Nu bliver det alene Søren Karlsen, der bygger på grunden, som de to i første omgang havde købt sammen.

- Som markedet er lige nu i byggebranchen, er priserne skruet op - det kan jeg ikke bebrejde nogen, men det betyder, at byggeriet blev noget dyrere, end vi havde regnet med, og så har jeg ikke lyst til at være med, fortæller Frantz Bernt.

Han driver i dag sin design-forretning Pakhus 85 med base i det gamle pakhus på Åboulevarden 85. Denne ejendom satte han til salg, da han i efteråret afslørede planerne om byggeriet på Vegavej, og den er endnu ikke solgt.

- Jeg har ikke lyst til at blive en dårligere købmand, fordi jeg bygger dyrt og sidder med to ejendomme. Så har jeg det bedre her i pakhuset, og derfor havde jeg ikke nær så travlt som Søren med at få bygget, forklarer han.

Annonce

For mig har det ikke ændret andet, end at tidsplanen desværre er blevet skubbet fem-seks måneder.

Søren Karlsen, Karlsen Biler

Mere afhængig end Frantz

Søren Karlsen, der sælger nyere, brugte biler i luksusklassen, fortæller på samme vis, at byggeriet blev end tand dyrere, end de to havde budgetteret med.

- Men det kan jeg godt acceptere. Jeg var mere afhængig af det end Frantz, siger han.

Søren Karlsen solgte for nylig sit tidligere domicil, som han byggede i 2016 på nabogrunden på Vegavej. Køberen overtog ejendommen 1. februar, og Karlsen Biler er derfor rykket i midlertidige lokaler på Høegh Guldbergs Gade.

- For mig har det ikke ændret andet, end at tidsplanen desværre er blevet skubbet fem-seks måneder. Det er ærgerligt, for det koster mig noget synlighed, mens jeg er hengemt i nogle gamle lokaler, siger bilhandleren.

Der er dog også ændret i tegningerne til det ny byggeri.

Mens de to parter planlagde at opføre 800 kvm til deling, har Karlsen nu sat sin underskrift på et byggeri på 500 kvm.

Det går i gang, så snart byggetilladelsen er i hus, og det forventes derefter at være cirka 20 uger undervejs, fortæller Søren Karlsen.

Stadig gode venner

Begge parter understreger, at de skrinlagde planerne om fælles adresse som gode venner.

- Søren havde mere travlt end mig, og jeg ville ikke være en stopklods for ham, siger Frantz Bernt.

- Frantz var ikke nær så afhængig af at bygge nyt som jeg, og vi bliver ikke uvenner over, at han stak piben i lommen og sprang fra, siger Søren Karlsen.

Begge ærgrer sig dog over, at de nu ikke får den synergi-effekt, der var blandt bevæggrundene for at flytte sammen.

- Det giver god mening for os begge, fordi vi begge henvender os til kvalitetsbevidste forbrugere, forklarede Frantz Bernt i efteråret til Horsens Folkeblad.

- Der er ingen tvivl om, vi gerne ville være under samme tag, men jeg har bare ikke lyst til at være med, som situationen udviklede sig, siger han nu.

- Vi troede, vi havde facitlisten på, hvad sådan et byggeri skal koste - men vi må bare konstatere, at det havde vi ikke, fastslår han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce