Annonce
Erhverv

Fransk hvedeøl glimter alene midt i Carlsberg-nedtur

Vincent Kessler/Reuters
Salget af Kronenbourg 1664 Blanc er gået frem i år, hvor de øvrige af Carlsbergs store mærker er gået tilbage.
Annonce

Carlsberg har været ramt af coronapandemien, og salget er gået tilbage over det meste af linjen i første halvdel af 2020.

Et positivt glimt midt i nedturen er den franske hvedeøl Kronenbourg 1664 Blanc, som har undveget tilbagegangen.

Det viser Carlsbergs halvårsregnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Salget af 1664 Blanc steg med ti procent i første halvår. Det er især i Asien, at der er blevet drukket flere hvedeøl.

- 1664 Blanc var en nøglefaktor - hvilket specielt skyldes særlig stærk vækst i Kina gennem første halvår, skriver Carlsberg i regnskabet.

Omvendt var der en tilbagegang på 19 procent for Tuborg, 13 procent for Carlsberg og fire procent for Grimbergen. Salget af cideren Somersby er faldet to procent.

Fremgangen til den franske øl kunne dermed ikke forhindre, at Carlsbergs salg samlet er dykket mere end fire milliarder til 28,8 milliarder kroner i første halvår.

Samtidig er overskuddet faldet med lidt over 200 millioner til 2,86 milliarder kroner.

Historien bag Kronenbourg 1664-øllen går tilbage til 1952. Den blev lanceret i anledningen af, at den britiske dronning Elisabeth II blev kronet.

Blanc-udgaven er fra 2006. Den er ifølge Carlsberg i dag blandt de mest populære øl i Frankrig.

Tallet 1664 henviser til året, hvor bryggeriet Kronenbourg blev stiftet af Jérôme IV Hatt, hvis familie stod i spidsen for bryggeriet frem til 1978. Navnet Kronenbourg er først fra efter Anden Verdenskrig.

Kronenbourg-bryggeriet blev en del af Carlsberg i 2008. Det var i forbindelse med, at det danske bryggeri opkøbte bryggerigruppen Scottish & Newcastle.

/ritzau/

https://newsclient.omxgroup.com/cdsPublic/viewDisclosure.action?disclosureId=951142&lang=en
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce