Annonce
Danmark

Frank Jensens reserve går efter borgmesterkæden indtil 2022

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lars Weiss blev mandag fungerende overborgmester i København. Det går han efter at forlænge frem til 2022.

Københavns fungerende overborgmester, Lars Weiss (S), vil gå efter at få borgmesterkæden for resten af valgperioden. Det siger han til Politiken.

Socialdemokratiet i København (SIK) skal tirsdag stemme om, hvem de ser efterfølge Frank Jensen. Her vil Lars Weiss' navn altså stå på stemmesedlen.

Weiss fortæller, at han har fået en lang række opfordringer til at gå efter det.

- Når så mange har sagt, at det skal jeg gøre, så er man forpligtet til det, siger han til Politiken.

49-årige Lars Weiss blev mandag fungerende overborgmester i København, da partifællen Frank Jensen trådte tilbage efter anklager om krænkelser.

Det skete i kraft af hans titel som 1. næstformand i Borgerrepræsentationen.

Han er fungerende overborgmester, indtil en ny er valgt. Det sker formelt ved næste møde i Borgerrepræsentationen torsdag 29. oktober.

Inden da skal SIK altså have fundet ud af, hvem de ser afløse Frank Jensen, og Lars Weiss er som nævnt på stemmesedlen.

Beslutningen skal træffes tirsdag. Her afholdes der et ekstraordinært møde i SIK med 151 delegerede.

Alle delegerede kan frem til fredag klokken 12 foreslå mulige kandidater blandt de 15 socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Weiss fortæller til Berlingske, at han ikke kan afvise, at andre vil stille op imod ham.

Over for Ekstra Bladet har flere anonyme kilder peget på, at gruppens politiske ordfører, Jonas Bjørn Jensen, har en sådan ambition. Det afviste han dog tidligere onsdag.

- Alle kan smide deres navn i krukken. Og det tætteste, jeg kan komme, er at sige, at mit navn ikke er smidt i krukken på nuværende tidspunkt, sagde Jonas Bjørn Jensen til Ekstra Bladet.

På tirsdagens møde, hvor buddet på overborgmesterkandidaten frem til 2022 skal vælges, skal der ikke tages stilling til, hvem der skal være spidskandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i 2021.

Lars Weiss afviser over for Politiken, at han vil gå efter at blive spidskandidat.

- Jeg har ingen planer om at stille op. Det er slet ikke aktuelt nu, siger han til mediet.

Kommunalvalget afholdes 16. november 2021.

/ritzau/

Artikel hos Ekstra-Bladet
Berlingske historie
Den citerede historie hos Politiken
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce