Annonce
Mærkedage

Fra tæppemand til møbelmand: Nu kan han fejre 25 års jubilæum

Michael Jensen har 25 års jubilæum hos Møblér på Vejlevej. Privatfoto
Michael Jensen blev for 25 år siden ansat i en butik, som i dag drives af hans kone og svoger.

Horsens: Søndag har Michael Jensen 25-års jubilæum hos Møblér Horsens, butikken på Vejlevej, der også er kendt som Bents Møbler.

Michael Jensen er udlært tæppemand hos Tæppeland, men i 1994 blev han ansat hos Bents Møbler. Senere blev han gift med chefens datter, Britta, og i dag er det Britta, der sammen med sin bror Jesper har overtaget butikken, som forældrene stiftede i 1976.

- Så jeg plejer at sige, at Michael hænger på den, siger Jesper Nielsen.

Michael har primært taget sig af kunder, og det gør han godt, fortæller indehaveren og forklarer:

- Kunderne er glade for ham og kommer gerne igen, og Michael har mange faste kunder, som kun vil handle og snakke med ham.

Michael Jensen har desuden ansvaret for erhvervssalg i butikken, som i dag har en halv snes ansatte. Mange af de ansatte har været der i en årrække, og det er ikke ualmindeligt med 10 års jubilæum i butikken, men det er kun Jesper Nielsen, der har været der lidt længere end søndagens 25-års jubilar.

- Det er guld værd med en mand, der har været her så længe, konstaterer Jesper Nielsen.

- Vores kunder kommer jo næppe flere gange om ugen, som de gør i supermarkedet, men hvis de kommer med flere års mellemrum, kan Michael huske dem, og sandsynligvis kan han også huske, hvad de har købt, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce