Annonce
Østjylland

Fra sultestrejke til demonstration: Svigtede forældre melder sig

Nader Ashkani sultestrejker på rådhuspladsen i Aarhus. Foto: Jens Thaysen.
Århusianske Nader Ashkani føler sig svigtet af kommunen og af det psykiatriske system, det er han ikke den eneste, der gør. Derfor genoptager han sin sultestrejke og planlægger en demonstration på rådhuspladsen i Aarhus.
Annonce

AARHUS: I sidste uge skrev vi om Nader Ashkani, der sultestrejkede på Rådhuspladsen i Aarhus, fordi han ikke føler, han har fået den hjælp, han har brug for til sin søn, der er indlagt på psykiatrisk hospital med en række tunge psykiatriske diagnoser.

Sultestrejken har midlertidigt været afbrudt, mens Nader Ashkani har været til møder med såvel byrådspolitikere som socialforvaltningens ledelse.

- Jeg var til møde med socialforvaltningens ledelse i torsdags. De erkender, at jeg ikke er blevet hørt, men det var mest en sludder for en sladder. Jeg havde forventet en vis forståelse for, hvorfor vi er så mange forældre og familier, der står i den her situation, siger han.

Annonce

Demonstration op rådhuspladsen

Nader Ashkani er ikke den eneste, der føler sig overset og svigtet.

- Siden jeg begyndte at tale offentligt om problemerne, har jeg fået flere hundrede henvendelser fra forældre, der fortæller den samme historie om svigt, og om ikke at blive hørt. De vil ikke sultestrejke, men mange af dem vil gerne være med til at demonstrere på rådhuspladsen med fakler og taler. Nu skal jeg finde en dato, hvor så mange som muligt kan komme, siger Nader Ashkani.

På samme tid fortsætter han sin sultestrejke.

- Fælles for os er, at vi er fuldstændig drænede for energi, men jeg har en bitterhed og vrede inden i mig, der gør, at jeg fortsætter, siger han.

Nader Ashkani er selv kommunalt ansat og planlægger at opstille til byrådet for Socialdemokratiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Horsens

AC Horsens forlænger med James Gomez

Annonce