Annonce
Horsens

Fra skrald til fuglehus: Små og store så nærmere på affald og genbrug

Nicolai Manco (i midten) deltog i seneste sæson af tv-programmet "Nybyggerne" og lørdag var han i Horsens for at være med til at sætte fokus på genbrug i forbindelse med omlastehallens åbent hus. Her får han en snak med familien Nicolaisen om affaldstræets muligheder. Line Nicolaisen fra Hatting (t.v.) var kommet med Sigurd, fire år, og han fik af Nicolai Manco hjælp til at lave fuglehus til både ham selv og til mormor og morfar, Bente Nicolaisen og Mogens Sørensen, som her ser med i baggrunden. Foto: Michael Svenningsen
Kun fantasien sætter grænser for, hvad gamle byggematerialer og andet affald kan blive til. Det var der fokus på, da Horsens Kommunens affalds- og genbrugsafdeling lørdag inviterede til åbent hus og genbrugsdag.

Horsens: Et gammelt egetræsbord er kvalitet, som slet ikke laves i dag - for hvis det skulle laves i den kvalitet, ville det formentlig koste 40.000 kroner, og det ville ingen betale.

Dét konstaterede håndværker Kuno Bonne, kendt fra tv-programmet "Genbrugsguld", da han lørdag var på besøg i Horsens Kommunes omlastehal på Endelavevej. Her fortalte han blandt andet om et egetræsbord, han selv købte brugt for en slik for 15 år siden, befriede for adskillige lak mørkt lak og gav nyt look med hvidpigmenteret olie. Derefter har det tjent ham, først i kolonihaven og siden på datterens værelse.

- Og når hun om nogle år vil af med det, sætter jeg det nok til salg for et par hundrede. Så kan det være, der er nogen, der tænker, det kunne være fedt med sort lak, og så får det måske nyt liv igen, forklarede Kuno Bonne, som også viste andre eksempler på det, han kalder "genbrugs-guld" - blandt andet, hvordan halvdelen af et kasseret badekar kan blive til en lænestol, eller hvordan en gammel Nilfisk støvsuger kan kaste lys over stuen som lampe.

Annonce

Det var faktisk et par rigtig fine hylder, de fik med sig der.

Nicolai Manco, gæst

Ny plan står for skud

Når det gælder genbrug, vil kommunen gerne gå forrest, fastslår Annne Dorthe Christensen, konstruktør i Horsens Kommunes affalds- og genbrugsafdeling.

Hun stod lørdag klar til at vise omlastehallen frem for alle interesserede, der var nysgerrige på, hvad der sker med vores emballage, mad- og papiraffald, efter skraldemanden henter det, og inden det sendes videre til genanvendelse.

- Den slags åbent hus har vi haft flere gange før, men det er nyt, at vi som i dag kombinerer det med en genbrugsdag. Det gør vi for at markere, at vores ny ressourceplan, som netop har fokus på at genbruge ressourcerne, nu er i høring, forklarede hun.

Som alle andre kommuner skal Horsens hvert sjette år vedtage en 12-årig plan for håndtering af affald, og den står nu for skud. Frem til 29. august er der høringsfase, hvor alle kan give sit besyv med.

Sigurd er fremtiden

Masser af byggeaffald rummer muligheder for nyt liv, mener Horsens Kommune, og et af initiativerne i den ny plan er derfor at opføre et genbrugs-byggemarked.

Lørdag blev ideen luftet ved genbrugsdagen, hvor masser af affaldstræ stod til fri afbenyttelse i en container.

- Det var faktisk et par rigtig fine hylder, de fik med sig der, konstaterede Nicolai Manco, da mor og datter, Emma og Ina Kirkel med listede af med et par brædder på nakken.

Nicolai Manco, som var blandt deltagerne i tv-programmet "Nybyggerne", var kommet til Horsens for at hjælpe alle besøgende på genbrugsdagen med at finde det helt rigtige træ i containeren og samtidig vise, hvordan man kan bruge det til at bygge nye og brugbare ting.

Det fik blandt andre fire-årige Sigurd Skov Nicolaisen at se, da han med hammer og søm og hjælp fra både Nicolai Manco, mor, mormor og morfar omdannede seks stykker affaldstræ til et fuglehus.

Familien har talt meget om, hvad der sker med affaldet, og det var de kommet for at se nærmere på, fortalte mormor Bente Nicolaisen, Østbirk.

- Især for Sigurds skyld. Det er jo ham, der er fremtiden, konstaterede hun.

Sigurd Skov Nicolaisen, som er næsen fem år, måtte holde tungen lige i munden, da seks stykker affaldstræ skulle sømmes til et fuglehus. Han får hjælp af morfar, mens mor og mormor følger med fra sidelinjen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Leder For abonnenter

Leder: Frihedsrettigheder har en pris

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det siger Grundloven, og det er et ualmindeligt godt princip, som hele vores samfund bygger på. Som fri presse er vi de første til at forfægte ytringsfriheden, som er en anden af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Men frihed kan også have en pris. Det så vi i denne uge, da Retten i Horsens varetægtsfængslede en mand, der er ramt af demens. Han er sigtet for over 40 forhold: røveri, vold, trusler, hærværk, tyverier m.m., alle begået på Endelave og alle i perioden mellem juli og nu. Sagen er dybt ulykkelig for alle involverede, og et meget stort spørgsmål tårner sig op, efter manden er blevet varetægtsfængslet: Hvordan kan det komme dertil, at det er retten, der skal løse et problem, der i bund og grund handler om sygdom? Svaret er, at det kan det, når en mand har besluttet sig for, at han ikke vil flytte fra sit hjem. At han har den ret, har de fleste utrolig meget sympati for. Alligevel nager tvivlen, når en beslutning som i dette tilfælde har vidtrækkende konsekvenser for ham selv, de pårørende, naboer, hjemmeplejen, politiet, retssystemet og mennesker, han træffer på sin vej. Vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Og vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsflyttet fra deres hjem til en institution. Der er gode grunde til, at reglerne kun åbner en smal sprække for handling, for det er altid farligt at gradbøje frihed. Også selv om en enkelt sag, hvor rigtig mange parter har gjort en stor indsats for at hjælp en syg mand, ender i et offentligt grundlovsforhør. Den udgang er ubehagelig, men nødvendig for at værne om frihedsrettighederne. For mig personligt betyder sagen, at jeg vil undersøge, hvordan jeg kan lave en fremtidsfuldmagt, som giver mine pårørende den bedst opnåelige mulighed for at træffe beslutninger på mine vegne, hvis jeg skulle blive ramt af demens. For det kan ske for os alle.

Annonce