Annonce
Horsens

Fra seks til 22 smittetilfælde: Sygehuset tilkalder hjælp udefra efter omfangsrigt coronaudbrud

Smitteudbruddet på medicinsk sengeafsnit 1 er det tredje smitteudbrud på to måneder på Regionshospitalet Horsens, efter også akutafdeling og afdelingen for kvindesygdomme og fødsler har været ramt af smitteudbrud. Arkivfoto: Morten Pape
Medicinsk sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens har fredag morgen 22 bekræftede smittetilfælde af coronavirus blandt sit personale.
Annonce

Horsens: Smitteudbruddet af coronavirus som tidligere på ugen ramte medicinsk sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens har vist sig mere omfangsrigt end som så.

Fredag morgen konstaterer Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens, over for Folkebladet, at 22 ansatte er konstateret smittede.

Dermed har situation udviklet sig i den forkerte retning siden tirsdag eftermiddag, da sengeafsnittet havde seks konstaterede smittetilfælde.


Vi har ikke sikker viden om patienter, der er blevet smittet under indlæggelse på MS1 (medicinsk sengeafsnit 1, red.), men det kan vise sig, at det er sket, og det skal smitteopsporingen og den kommende tid vise.

Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør


Foruden de konstaterede smittetilfælde er et varierende antal ansatte, som har været i nærkontakt med de smittede, sendt hjem.

- Vi har haft en del nære kontakter, som har været hjemme i karantæne. Det er et meget flygtigt antal, der hele tiden ændrer sig afhængigt af deres test-svar, siger Nils Falk Bjerregaard.

Annonce

Hjælp fra andre hospitaler

Da Folkebladet var i kontakt med den lægefaglige direktør tirsdag eftermiddag, fortalte han, at der da blev trukket veksler på hospitalets raske personale for at dække vagter og passe funktioner, men det var på det tidspunkt ikke nødvendigt at hente hjælp fra andre hospitaler.

Det har nu ændret sig.

- Vi har det seneste døgn fået hjælp fra resten af regionens hospitaler, siger Nils Falk Bjerregaard, der også oplyser, at hospitalet har måttet indskrænke antallet af afdelingens senge.

Annonce

Uvist om patienter er smittet

De 22 smittetilfælde har ifølge Nils Falk Bjerregaard formentlig både ophav i professionelle og private sammenhænge.

- Smitten ser ud til at være foregået både på hospitalet og i fritiden, siger han, der ikke kan afvise, at også patienter er blevet berørt af udbruddet.

- Vi har ikke sikker viden om patienter, der er blevet smittet under indlæggelse på MS1 (medicinsk sengeafsnit 1, red.), men det kan vise sig, at det er sket, og det skal smitteopsporingen og den kommende tid vise, siger Nils Falk Bjerregaard.

Medicinsk sengeafsnit er under normale omstændigheder normeret til at have plads til 30 patienter. Afsnittet bemandes af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, lægesekretærer og servicemedarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efter ulykke på Vestvejen: Familie på tre - næsten fire - har det godt

Annonce