Annonce
Erhverv

Fra røg til røgfri: FGU Østjylland giver deres ansatte hjælp til rygestoppet

- Jeg har aldrig været på et rygestopkursus før, men jeg har hele tiden haft en bevidsthed om, at der er en grund til den hoste, jeg har, og at det er noget, jeg selv kan gøre noget ved. Så jeg bør stoppe, men motivationen har aldrig rigtigt været der, fortæller 47-årige Morten Klitgaard, der har meldt sig til FGU Østjyllands rygestopkursus. Foto: Annelene Petersen
På FGU Østjylland er røgfri normen her efter nytår. Det gælder også de ansatte, som derfor har fået et gratis rygestopkursus som en hjælpende håndsrækning.

RANDERS: Det er mandag formiddag. Klokken er lidt over 10.

I lærerbygningen på Brusgårdsvej i det sydøstlige Randers i et lille mødelokale, sidder syv ansatte fra den forberedende grunduddannelse FGU Østjylland rundt om et bord på blå kontorstole og lytter skiftevist opmærksomt og uopmærksomt til Janne Nellemann Pedersen, der er ved at præsentere sig selv.

På bordet står kaffe og te i kander, og flere af lærerne knuger i hænderne en kuglepen. Men selvom det kunne ligne et personalemøde, har samlingen denne formiddag et andet sigte for øje.

- Der er mange veje, man kan gå i et rygestop, fortæller den 28-årige rygestoprådgiver Janne Nellemann Pedersen.

Annonce

Røgfri arbejdsplads

Det er i dag muligt for langt de fleste private virksomheder at få gratis hjælp til rygestopindsatsen på arbejdspladsen gennem oplæg og kurser udbudt af kommunen.

Det gælder i Randers Kommune, men også i flere andre kommuner som eksempelvis Odense, Esbjerg, Kolding og Aarhus. Du kan finde en oversigt over de tilbud, der er i din kommune på: www.stoplinien.dk/find-rygestoptilbud-naer-dig

Kilde: Stoplinien.dk

Hjælp til rygestop

Selvom alle rundt om bordet befinder sig der af egen fri vilje, er en del af forklaringen også den, at de ansatte er blevet tilbudt et rygestop-kursus, fordi deres arbejdsplads FGU Østjylland fra årsskiftet har indført et pædagogisk rygeforbud på uddannelsesinstitutionens fire lokationer. Det betyder, at samtlige 150 ansatte i Randers, Hadsted, Grenå og Ryomgård ikke længere må ryge i undervisningstiden.

- Som ungdomsuddannelse har vi en forpligtigelse i forhold til at være sundhedsfremmende over for eleverne på skolen, og da vores lærere fungerer som rollemodeller for eleverne, så går det ikke, at de ryger foran dem i undervisningstiden, forklarer Kim Kabat, der er direktør for FGU Østjylland.

Eleverne må dog fortsat ryge i skoletiden selv. Men også det er der snart en ende på, da Sundhedsministeriets nye nationale handleplan mod børn og unges rygning indbefatter et forbud på rygning i undervisningstiden for elever på ungdomsuddannelser.

- Faktisk kan man sige, at vi i virkeligheden har taget den lette udgave, for om et år kommer der et totalt rygeforbud på alle skoler, mener Kim Kabat, der på grund af det nyligt indførte rygeforbud har valgt at give samtlige rygende lærere en gratis mulighed for at få hjælp til nedtrapningen af cigaretterne.

Ikke helt frivilligt

Tilbage ved det runde bord har rygestoprådgiveren netop bedt deltagerne fortælle om, hvordan de begyndte med at ryge, og hvad de håber på at få ud af kurset. Flere af de ansatte har samme historier.

De fleste er startet med at ryge i 13-14 årsalderen, og med undtagelse af en enkelt, der har taget forskud på rygestoppet, ryger de et sted mellem 10-20 cigaretter om dagen. Flertallet har forsøgt at stoppe med at ryge uden held, og fåtallet har tiltro til at rygestopkurset for alvor vil virke.

For selvom de alle ved, at rygning er usundt, har ingen af dem for alvor lyst til at skodde vanen helt.

- Man går glip af mange spændende mennesker, hvis man stopper. For dem, der ryger, er ofte de mest spændende at snakke med, påstår en af mændene rundt om bordet med et grin og tilføjer så mere alvorligt:

- Men jeg håber jo på det bedste. For det ville være fedt at holde op med at bruge penge på det lort.

Heller ikke 37-årige Sabine Løgstrup, der er ungdomsvejleder på FGU Østjylland, er helt klar til at lægge smøgerne på hylden.

- Jeg ville ønske, at jeg ikke var startet. Men jeg har ikke lyst til at stoppe, siger hun og tilføjer:

- Jeg synes ærligt talt, at det er pisseirriterende, at vi ikke længere må ryge i arbejdstiden.

Fem hurtige facts om rygning

• 23 procent af danskerne ryger lejlighedsvist eller dagligt
• 8 procent af danskerne er storrygere
• 62 procent af dem, der ryger dagligt, vil gerne holde op med at ryge
• 77 procent af dem, der ryger dagligt, har forsøgt at stoppe én eller flere gange
• 72 procent af de personer, der ryger eller tidligere har røget, ville ikke ryge, hvis de skulle leve deres liv om

Kilde: Danskernes rygevaner – årsrapport 2018, Sundhedsstyrelsen

Rygeforbud er vejen frem

Hvert år koster rygning mere end 13.000 danskere livet. Alligevel ryger over en femtedel af alle voksne danskere enten lejlighedsvist eller dagligt.

Det er en væsentlig forbedring i forhold til landets tilstand i 1953, hvor 60 procent af befolkningen røg. Men det er stadig et tal, som rygestoprådgiver Janne Nellemann Pedersen håber på at kunne være med til at nedbringe gennem de rygestopkurser og -forløb, som hun afholder i regi af Randers Sundhedscenter.

Højest et par gange om året er hun som i dag ude på arbejdspladser for at afholde et rygestopkurser, da langt de fleste, som hun får ind til et rygestopforløb, er privatpersoner, der er blevet henvist til sundhedscenteret gennem egen læge eller af et hospital.

Men i de fire år hun har arbejdet som rygestoprådgiver, har andelen af de rygere, der kvitter smøgerne efter et forløb på arbejdspladsen, generelt været højere end blandt de omkring 250 privatpersoner, der årligt bliver henvist til et rygestoptilbud i Randers Sundhedscenter.

- I snit er det omkring 60 procent, der stopper og er røgfri efter et kursus som dette, fortæller Janne Nellemann Pedersen, som derfor har store forventninger til de ansatte på FGU Østjylland, også selvom enkelte af deltagerne har følt sig presset ud i et rygestop.

- Udfordringen er jo, at andre har bestemt, at de skal blive røgfrie. Men omvendt viser forskningen, at det netop er et rygeforbud, der skal til, hvis folk skal stoppe med at ryge. For mange vil egentligt gerne stoppe, men mangler motivation. Og der kan et rygeforbud giver dem et skub i den rigtige retning, forklarer Janne Nellemann Pedersen.

Fem myter om rygning

Myte 1: Et rygestop kræver viljestyrke og karakterFakta: Mens op mod 30 procent bliver røgfri, hvis de får professionel hjælp og rygestopmedicin i forbindelse med deres rygestop, står rygestop uden andre hjælpemidler end viljestyrke og motivation kun for 4 procents succes.Myte 2: Rygestop giver ekstra kilo på sidebeneneFakta: Vægtøgning er en risiko ved rygestop. Men med en fornuftig planlægning, sund mad og et let øget motionsniveau er det ikke umuligt at holde vægten – også gennem et rygestop.Myte 3: Det er let at gå fra ryger til festrygerFakta: De færreste rygere kan klare kun at ryge ved fester. For 9 ud af 10 ender det med fuldtidsrygning. Det skyldes, at når kroppen først er blevet afhængig, så kan den ikke nøjes med at få tilført nikotin engang i mellem.Myte 4: Jeg bliver umulig at omgås, hvis jeg ikke rygerFakta: Rygestop er forskellig fra person til person og fra gang til gang, og man kan derfor ikke vide, hvordan man reagerer ved næste stop. Myte 5: Det er for sent at stoppe efter mange års rygningFakta: Selv i en sen alder kan et rygestop være gavnligt. I det øjeblik man bliver røgfri, stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i lungerne. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men det begrænser skaderne.

Kilde: Lungeforeningen

Kulilte i blodet

Under en kort pause tilbyder Janne Nellemann Pedersen lærerne, at de kan få tjekket deres kulilte-niveau i blodet. Ikke mange melder sig frivilligt, men da den første har pustet i det lille sorte apparat, der måler kulilteniveauet, får flere blod på tanden.

En af dem er 47-årige Morten Klitgaard, faglærer på kokkelinjen på FGU Østjylland, der har røget i omkring 30-32 år.

- Tag en dyb indånding nu og hold vejret, vejleder Janne Nellemann Pedersen, mens Morten Klitgaard suger luft ned i lungerne.

– Og så puster du ned i røret. Pust! Pust! Pust! Og bliv ved med at puste, selvom den bipper, fortsætter rygestoprådgiveren motiverende, mens Morten Klitgaard tømmer lungerne ind i apparatet i et langt pust.

- Man kan godt se, at du får meget røg ned i lungerne, siger hun med et hurtigt blik på apparatet, før hun viser ham tallet på displayet.

- 3,19. Det er så mange procent kulilte, du har i dit blod. Det er ikke helt så meget som en storryger. Deres tal er på omkring 4 procent. Men det er tæt på, siger Janne Nellemann Pedersen med en let bekymret mine.

- Nå, det kunne være meget værre, siger Morten Klitgaard affejende og med et hurtigt smil, der mere end antyder, at han godt ved, at tallet kunne have været bedre.

Rygestopkurset er delt op i fem mødegange med rygestoprådgiveren. De to første møder finder sted, før det fælles rygestop, og de tre sidste møder finder sted efter. Foto: Annelene Petersen

Et følsomt emne

Da pausen er ovre, gennemgår Janne Nellemann Pedersen kort de forskellige hjælpemidler, som kan hjælpe rygestoppet på vej. Plaster, piller og tyggegummi er alle velkendte for gruppen, der har blandede erfaringer med produkterne.

- Hvis I ryger, som I plejer, så bliver det, som det plejer, understreger Janne Nellemann Pedersen og opfordrer deltagerne til aktivt at tage et valg om at stoppe med at ryge.

Det provokerer en kvinde.

- Du får det til at lyde, som om, at vi har taget et aktivt valg om at ryge, siger hun irritabelt.

– Men sådan er det jo ikke. Jeg har det af helvedes til med at ryge. Jeg sover dårligt om natten. Det giver mig kvalme. Jeg hoster, og min økonomi sejler. Det er jo ikke sådan, at jeg gerne vil være ryger. Men jeg har ikke lyst til at stoppe. Jeg er jo dybt afhængig, og jeg føler mig fuldstændig magtesløs, siger hun.

- Det har jeg fuld forståelse for. Og jeg er helt enig i din betragtning. Men man kommer ikke igennem et rygestop uden at tage en beslutning om det, svarer Janne Nellemann Pedersen roligt og foreslår så en runde, hvor deltagerne ved bordet hver især fortæller, hvad deres motivation er til at holde op med at ryge.

Der findes flere hjælpemidler, som kan bruges under et rygestop. Janne Nellemann Pedersen gennemgår de fleste på rygestopkurset, heriblandt pillerne Champix (på billedet) som kræver recept fra egen læge. Men det er op til den enkelte deltager på kurset at vurdere hvilke hjælpemidler, der vil hjælpe dem bedst. Foto: Annelene Petersen

Med døden som følgesvend

Deltagerne kan hurtigt blive enige om, at det, der er mest træls ved at ryge, er prisen, som er steget, lugten, der hænger i tøjet, og rygeloven, der sender rygerne ud i kulden eller ind i et rygerum. Men derudover har også hver især personlige grunde til at lægge cigaretterne på hylden.

Det bliver hurtigt tydeligt, da runden går i gang.

For Morten Klitgaard er svaret enkelt.

– Jeg vil gerne af med min hoste, siger han.

– For hvis ikke jeg stopper, så dør jeg af det. Det er jeg ret sikker på, tilføjer han.

– Det gør du også, hvis du stopper, påpeger en anden af deltagerne i et forsøg på at være vittig, men stemningen skifter hurtigt fra vittig til alvorlig, mens hver enkelt deltager fortæller om sin motivation til at kvitte smøgerne.

- Jeg synes, det er klamt, at jeg lugter, når jeg henter mit barnebarn i vuggestuen, siger en kvinde.

- Jeg synes, det er alt for besværligt, siger en mand.

- Jeg vil gerne stoppe for mine børns skyld. De synes, det er megafedt, at jeg meldte mig til kurset her, fortæller en anden kvinde.

Og selv manden med den vittige bemærkning, trækker ansigtet i en alvorlig folder og fortæller, at han gerne vil stoppe for sin kone, sine børns og sine børnebørns skyld.

- Det kunne være fedt ikke at være afhængig af det, slår han fast.

- Der er ligesom, når politiet stopper en for at få en til at puste i et alkometer, siger en kvinde med et grin, da hun som den første prøver apparatet, der måler kulilteniveauet i blodet. Det tager 1-2 døgn for kulilten at komme ud af blodet, efter man har røget sin sidste cigaret. Foto: Annelene Petersen

Hverken bedrevidende eller frelst

Da kurset er ovre, er stemningen vendt. De mest forbeholdne over for rygestopkurset er blevet mere imødekommende over for tanken om, at kurset rent faktisk kan hjælpe dem til et rygestop.

Det er også tilfældet for 37-årige Sabine Løgstrup:

- Jeg er positivt overrasket her efter første gang. Det var ikke, som jeg havde forventet. Jeg tror måske, at jeg havde forestillet mig, at jeg skulle ind til en forudindtaget, bedrevidende og frelst konsulent, der havde en masse fordomme om rygere. Men sådan har det ikke været. Snarere det modsatte, fortæller hun.

En udmelding, der ikke overrasker Janne Nellemann Pedersen.

- Folk er tit lidt modvillige i starten med armene over kors, men jeg syntes, de blødte lidt op til sidst. Så jeg er fortrøstningsfuld, fortæller hun.

FGU Østjylland har valgt at betale for medarbejdernes forbrug af hjælpemidler i de tre uger, som kursets planlagte rygestop varer. Pakkerne med Nicorette-tyggegummi på bordet var dog mest til pynt, da der var tale om smagsprøver uden nikotin i. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vanvittig afslutning på dansk mesterskab

Annonce