Annonce
Horsens

Fra plastic til pap uden slaphed: Schur tog udfordring i egen hånd

Som den velkendte ske af plastic skal foldes ud og klikkes, skal kartonskeen også åbnes og bukkes i skaftet - på den måde skaber man den nødvendige stivhed, der sikrer en stabil ske, forklarer Ulla Sørensen. Foto: Ludvig Dittmann
Plasticskeer, der følger med yoghurt to-go er snart no-go. Pap i mælkeprodukter synes umiddelbart ikke som den bedste cocktail, men Horsens-virksomheden Schur mener at have en brugbar løsning klar.
Annonce

Horsens: Hvad der er et skridt frem for miljøet, behøver ikke at være et skridt tilbage for forbrugerne, siger Ulla Sørensen, salgsansvarlig hos Schur i Horsens.

Emballage-virksomheden mener at have fundet løsningen på en ske af karton, som kan bruges til at spise yoghurt på farten, uden at skeen bliver blød og mister ydeevne.


Vi har forsøgt at efterligne plasticskeens egenskaber så godt som muligt, og vi mener, vi nu har løsningen, der ikke bare er bæredygtig, men også brugervenlig.

Ulla Sørensen, salgsansvarlig hos Schur Pack Denmark


Behovet er opstået, fordi et EU-direktiv fra juli næste år forbyder brugen af engangsbestik i plastic. Nogle produkter sælges allerede med karton-skeer, som dog har haft svært ved at vinde forbrugernes gunst. De kritiseres for at blive bløde og ubrugelige, når de kommer i berøring med yoghurt og lignende.

Ulla Sørensen finder det ærgerligt, at konceptet med kartonskeer har fået en lidt hård medfart. Dels er nødvendigt at finde et alternativ til plastic, og dels kan godt lade sig gøre på en brugbar og brugervenlig måde, mener hun.

- Det viser vores ske tydeligt. Når det er sagt, er der selvfølgelig noget, plastic kan, som karton ikke kan - og omvendt. Derfor vil afløseren aldrig kunne blive én til én - det vil svare til at sammenligne æbler med appelsiner, siger Ulla Sørensen og tilføjer, at det selvfølgelig kræver tilvænning, når ting ikke er, som de plejer.

Annonce

To år med udvikling, test og stor interesse

At skeen er anderledes, ses ved første øjekast, fordi Schur har valgt at bruge brune, ublegede fibre. De er ikke bare de mest naturlige, men også de stærkeste, forklarer Ulla Sørensen. Styrken får skeen desuden ved hjælp af en særlig Schur-udformning, hvor skaftet på skeen skal bukkes.

- Det er med til at give skeen den nødvendige stivhed, forklarer Ulla Sørensen.

Det handler både om materialet og om udformningen. Schur-skeen foldes ud, og skaftet bukkes sammen på midten, så det bliver stabilt nok til, at pappet holder, selvom det bliver vådt. Foto: Ludvig Dittmann

Hun fortæller, at Schur har brugt næsten to år på at udvikle den stabile karton-ske, som nu er godt gennemprøvet og testet i samarbejde med potentielle kunder, hvor interessen har været stor.

Schur har ikke bare udviklet skeen, men også den maskine, der skal producere og folde den i døgndrift.

- Vi er specialister i både karton og maskiner, og derfor har vi kunnet få to og to til at blive fem, siger Ulla Sørensen.

Maskinen er klar til at spytte skeer ud i løbet af januar, og forventningerne hos Schur er store:

- Vi håber, at vores ske bliver taget godt imod, og at vi kommer til at producere millionvis af bæredygtige kartonskeer, siger Ulla Sørensen.

Politikerne har taget beslutningen om at pille plasticen væk, men det er en god og nødvendig beslutning og en udfordring, der ligger lige til os. Vi er specialister i både karton og maskiner, og derfor har vi kunnet få to og to til at blive fem, siger Ulla Sørensen, som har stået i spidsen for udviklingen af Schurs kartonske. Foto: Ludvig Dittman
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce