Annonce
Debat

Fra landmand til bilist: Jeg ønsker ikke at forsinke dig

Læserbrev: Høstsæsonen er lige om hjørnet, og det betyder, at der i de næste måneder vil være ekstra mange landbrugsmaskiner på vejene. Som maskinstationsejer mærker jeg til hverdag den forsinkelse, frustration og ikke mindst fare, som maskinerne skaber i trafikken - særligt i disse tider. Efter min overbevisning et problem, som der er råd for.

For vi kender det vist alle sammen; man er på vej på arbejde, og pludselig befinder man sig i en bilkø bag en langsom traktor. Det kan være noget så irriterende, men jeg ønsker altså ikke at genere nogen, når jeg arbejder. Tværtimod ville jeg ønske, at vejforholdene var bedre, så jeg kunne undgå at forsinke trafikken. I den forbindelse kan det undre mig meget, at der ikke findes flere vigepladser til at aflaste trafikken for langsomme køretøjer. Her i kommunen, i hvert fald i området omkring Ringkøbing, Skjern, Spjald og Videbæk, er der efter min mening alt for få vigepladser, og det skulle ikke undre mig, hvis problemet er at finde andre steder.

Jeg husker, da hovedvejen mellem Holstebro og Spjald i sin tid blev moderniseret. Dengang blev der placeret en vigeplads cirka for hver kilometer i begge retninger. Det er med til at sikre en glidende trafik. Derfor er det mig en gåde, hvorfor man ikke har været bedre til at følge dette eksempel flere steder i området. For eksempel har strækningen fra Spjald til Skjern kun én enkelt vigeplads i den ene side af vejen. På omfartsvejen ved Videbæk, som ellers er en forholdsvis ny vej, er der på den fire kilometer lange strækning - som desuden er en 70 kilometer i timen-zone - heller ikke én eneste vigeplads. Derudover er den 25 kilometer lange strækning fra Ringkøbing til Skjern via Røgindvej nævnelsesværdig, da der her kun er tre vigepladser mod Skjern og to mod Ringkøbing. Her er der desuden tale om en vej, der i forvejen forløber således, at det nærmest kan være umuligt for billister at overhale. Sådan kunne jeg blive ved længe, da dette blot er få af mange eksempler i et område, som ellers er stærkt præget af landbrugsmaskiner i trafikken.

Manglen på vigepladser er - for mig at se - medvirkende til, at bilister bliver stressede og frustrerede i trafikken. For ikke nok med, at trafikken bliver forsinket, så resulterer bilkøerne også i hasarderede og livsfarlige overhalinger. I mine efterhånden mange år i førerhuset har jeg alt for ofte haft hjertet langt oppe i halsen, og hvis der er noget, man som maskinfører frygter, er det at blive vidne til en forfærdelig ulykke fra første række.

Som maskinfører har jeg naturligvis pligt - og ikke mindst lyst - til at holde ind på vigepladser, men når disse desværre er ikkeeksisterende mange steder, kan jeg hurtigt have fem til ti stressede og frustrerede billister bag min maskine. Endnu mere kan det undre mig, når der i dag er færre gårde, og landmændene derfor må køre længere efter markerne. Desuden bliver maskinerne kun større, mens det generelle trafiktryk også er stigende. For mig imødekommer antallet af ellers effektive vigepladser altså ikke den trafik og det landbrug, vi har i dag.

Jeg mener, at dette er et vigtigt emne at tage op, da det både er et spørgsmål om fremkommelighed, altså at holde en glidende trafik, så der ikke er nogen, der bliver forsinkede, men det handler i høj grad også om sikkerheden i trafikken. Derfor mener jeg, at flere vigepladser vil være en gavnlig investering i vores infrastruktur.

Annonce
Arkivfoto: S. Thomsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pant på fyrværkeri er en farlig fuser

Vi skal passe på miljøet, og vi skal indsamle affald. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at fyrværkeri skaber masser af affald, når batterier og raketter 1. januar fylder gader og veje. Fyrværkeribranchen vil gerne gøre noget ved problemet, og det er al ære værd, men løsningen ligner en farlig fuser. Flere fyrværkeri-forhandlere tilbyder nemlig rabat på næste års køb, hvis man afleverer sit affyrede krudt, som en form for pantordning. Men lige som brug af sikkerhedsbriller heldigvis efterhånden er standardudstyr hos børn og voksne, når nytåret skal markeres med farvestrålende batterier og bragende kanonslag, lige så klart er det slået fast, at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Og så foreslår man, at vi skal tjene penge på at samle krudt og kanel ind igen. Hvis der kommer pant på nytårskrudt, vil der også gå sport i at samle ind og tjene mest muligt, og i det spil gælder det om at være hurtigst. Sådan er det også, når børnene samler flasker til en byfest eller et lignende arrangement. Vi skal altså ikke have børn og for den sags skyld voksne til at fare rundt for at samle nytårskrudt for at tjene pant nytårsaften. Det er godt for miljøet, men synes fyrværkeribranchen mon også, at det er godt, når lille Peter har fået ødelagt sin hånd eller er kommet endnu værre til skade, fordi han har været ude for at samle brugte batterier op, som sprænger i hånden på ham? Nej vel. Tanken om indsamling er god, men pant duer ikke. Det er for farligt. Alt for farligt. Fyrværkeri skal samles ind på forsvarlig vis og ikke med pant-kroner som et incitament til at få tjent penge. Vi må appellere til hinanden om at få ryddet op. De fleste har brug for lidt frisk luft dagen derpå, og hvis du giver et ekstra nap med 1. januar i år, så lad os håbe på, at din nabo gør gengæld om et år. Affaldet skal væk. Ingen tvivl om det, men det skal ikke være med risiko for, at børn og fulde folk kommer til skade, fordi de vil samle et ikke-affyret batteri eller raket op.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce