x
Annonce
Horsens

Fra finansverden til terapeutstol: Tine tog springet og blev selvstændig mentalcoach

Tine Skipper tog for nylig skridtet fra finansverdenen til selvstændig mentalcoach. Springbrættet blev ét af de spørgsmål, hun nu stiller sine klienter: "Hvad gør dig egentlig allermest glad?" Foto: Morten Pape
Med hjælp fra de principper, hun nu vejleder klienter i, fandt mentalcoach Tine Skipper ud af, hvad der skaber det gode arbejdsliv.

Horsens: Rundt omkring på væggene hænger skøre, inspirerende one liners og fjogede selvportrætter af dem, der holder til i huset. Entreen er fuld af hvide kitler til laboratoriets "professorer" - om end Bubblelabs hverken huser bogorme eller højtstående akademikere.

Tværtimod er det åbne kontorfællesskab et pulserende iværksættermiljø, hvor boblerne af ideer får lov til at flyve frit. Her er højt til loftet og base for at finde fodfæste som ny selvstændig. Det er nøjagtig, hvad Tine Skipper, 41, er i færd med.

Ovenpå en lang karriere i den finansielle sektor er hun for nylig stævnet ud som mentalcoach på fuld tid.

- Jeg har arbejdet i ledelsesstillinger, siden jeg var 26 år, og det gik tidligt op for mig, hvor meget principperne om personlige effektivitet kan betyde for præstationen på jobbet. Bedre indre balance smitter af hele vejen rundt, siger Tine Skipper.

Karriereskiftet, der på overfladen ligner en kontrast mellem den hårde finansverdens hektiske natur og coach-tjansens blødere værdier, er slet ikke så brat, som man skulle tro.

De seneste år har hun bijobbet som coach om aftenen og i weekenderne, mens hun arbejdede for Sparekassen Kronjylland som salgstræner og konsulent.

- Jeg aldrig oplevet andet end, at kunderne har det godt, hvis de bliver betjent af medarbejdere, der har det godt. Det gjaldt også i finansverdenen, fortæller Tine Skipper.

Annonce

Mange kender jo til at vende tilbage fra ferie og blive overvældet af en indbakke, der bare bugner. Uden at vide, hvor man skal starte eller slutte. Det er et eksempel, jeg ofte bruger, for den fyldte indbakke og det læssede skrivebord er billeder på de mange små stressfaktorer, der tilsammen kan blive problematiske.

Tine Skipper, mentalcoach

Mange er tynget af at skulle præstere

Fra fladskærmen på væggen i Bubblelabs Pejsestue glimter flammerne i den digitale pejs. Tine Skipper skuer venligt og afventende fra lænestolen på den anden side af sofabordet.

Ingen stress - og det er faktisk essensen af det foredrag, hun inviterer til i slutningen af august. Forhåbentlig kun det første af sin slags.

- Mange kender jo til at vende tilbage fra ferie og blive overvældet af en indbakke, der bare bugner. Uden at vide, hvor man skal starte eller slutte. Det er et eksempel, jeg ofte bruger, for den fyldte indbakke og det læssede skrivebord er billeder på de mange små stressfaktorer, der tilsammen kan blive problematiske, siger Tine Skipper.

Hun vurderer, at mange mennesker - også ubevidst - er tynget af at skulle præstere på alle fronter i livet. Derfor er coaching-redskaberne nogle, som langt de fleste vil kunne få gavn af.

- Stress-coaching kan anvendes både forebyggende, men også når det ér gået galt. Her gælder det, at jo før man kommer i gang, jo hurtigere vil man typisk komme ovenpå. Personlig effektivitet handler snarere om nogle lavpraktiske værktøjer til hverdagen, der hjælper med at skabe mentalt overskud hele vejen rundt - eksempelvis på arbejdspladsen, siger Tine Skipper om de to fokuspunkter i hendes kommende foredrag.

Kunne ikke droppe hjertebarnet

- Det sker tit, at venner og bekendte læsser af hos mig. Så hjælper jeg dem selvfølgelig og giver et råd eller to. Jeg forsøger at undgå at blande arbejdsliv og privatliv sammen, så det er ikke, fordi jeg sidder ikke og observerer og noterer til familiekomsammen, siger Tine Skipper.

Da hun for 10 år siden begyndte at uddanne sig som coach, var tanken blot at blive en bedre leder. Siden greb interessen for den mere direkte kontakt med mennesker om sig, men efterhånden opstod der flere situationer, hvor hun følte sig en smule inhabil som konsulent - og deltidscoach på sidelinjen.

Præsenteret med muligheden for dét, Tine Skipper beskriver som et tidskrævende drømmejob, var hun pludselig tvunget til at stille sig sig selv det samme, store spørgsmål, hun ofte retter mod sine klienter: "Hvad er det egentlig, der gør dig allermest glad?"

- Mod forventning kunne jeg mærke, at følelsen i maven ikke var helt rigtig. Her fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne droppe min virksomhed, som jo er lidt af et hjertebarn for mig. Omvendt gik det heller ikke at fortsætte på deltid. Og så var det pludselig bare et spørgsmål om at turde springe ud i det og lade det briste eller bære, siger hun.

Styrepinden blev de prioriteringer og den refleksion, hun instruerer i, når hun coacher sine klienter.

- Jeg har selv et kontrolgen, som kan gøre det svært at finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt. Man kan godt sige, at jeg brugte det samme koncept, som jeg sælger som coach, siger Tine Skipper og griner.

Tips og tricks til at forebygge stress

Gode råd er dyre, når hverdagens travlhed hober sig op, og stressfaktoren stiger.

Mentalcoach Tine Skipper giver her fem fif til, hvordan du kommer stress i møde:

Skab struktur i din hverdag - både derhjemme og på jobbet. Etabler et samlet overblik over dine opgaver, prioriter din tid og sørg for en tom indbakke hver dag. Det giver dig bedre tid til dét, der gør dig glad og giver hjernen fri.

Vær bevidst om dine værdier og vær tro mod dem. Det gælder både på jobbet og generelt i livet.

Tænk over, hvordan du bruger din tid bedst. Gør noget ved de uoverensstemmelser, der er mellem, hvordan du bruger din tid for øjeblikket, og hvor du gerne vil lægge dine timer fremadrettet, så der bliver plads til det vigtigste. Lav eksempelvis madplaner eller få hjælp til rengøringen, hvis det giver mening for dig.

Mærk efter. Hvis du ikke trives, er det dit ansvar at gøre noget for at ændre på situationen. Mange ignorerer symptomerne og venter, til det er for sent. Stress kan give varige mén - blandt andet nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær.

Brug iltmaske-metaforen. I livet - såvel som i flyveren - skal du gå ud fra reglen om selv at tage iltmasken på, før du giver den til andre. Mange har svært ved at sige nej og hjælper alle andre, inden de vender blikket mod sig selv. Det koster på den lange bane, for uden ilt og overskud, holder du ikke længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce