Annonce
Horsens

Fra finansverden til terapeutstol: Tine tog springet og blev selvstændig mentalcoach

Tine Skipper tog for nylig skridtet fra finansverdenen til selvstændig mentalcoach. Springbrættet blev ét af de spørgsmål, hun nu stiller sine klienter: "Hvad gør dig egentlig allermest glad?" Foto: Morten Pape
Med hjælp fra de principper, hun nu vejleder klienter i, fandt mentalcoach Tine Skipper ud af, hvad der skaber det gode arbejdsliv.

Horsens: Rundt omkring på væggene hænger skøre, inspirerende one liners og fjogede selvportrætter af dem, der holder til i huset. Entreen er fuld af hvide kitler til laboratoriets "professorer" - om end Bubblelabs hverken huser bogorme eller højtstående akademikere.

Tværtimod er det åbne kontorfællesskab et pulserende iværksættermiljø, hvor boblerne af ideer får lov til at flyve frit. Her er højt til loftet og base for at finde fodfæste som ny selvstændig. Det er nøjagtig, hvad Tine Skipper, 41, er i færd med.

Ovenpå en lang karriere i den finansielle sektor er hun for nylig stævnet ud som mentalcoach på fuld tid.

- Jeg har arbejdet i ledelsesstillinger, siden jeg var 26 år, og det gik tidligt op for mig, hvor meget principperne om personlige effektivitet kan betyde for præstationen på jobbet. Bedre indre balance smitter af hele vejen rundt, siger Tine Skipper.

Karriereskiftet, der på overfladen ligner en kontrast mellem den hårde finansverdens hektiske natur og coach-tjansens blødere værdier, er slet ikke så brat, som man skulle tro.

De seneste år har hun bijobbet som coach om aftenen og i weekenderne, mens hun arbejdede for Sparekassen Kronjylland som salgstræner og konsulent.

- Jeg aldrig oplevet andet end, at kunderne har det godt, hvis de bliver betjent af medarbejdere, der har det godt. Det gjaldt også i finansverdenen, fortæller Tine Skipper.

Annonce

Mange kender jo til at vende tilbage fra ferie og blive overvældet af en indbakke, der bare bugner. Uden at vide, hvor man skal starte eller slutte. Det er et eksempel, jeg ofte bruger, for den fyldte indbakke og det læssede skrivebord er billeder på de mange små stressfaktorer, der tilsammen kan blive problematiske.

Tine Skipper, mentalcoach

Mange er tynget af at skulle præstere

Fra fladskærmen på væggen i Bubblelabs Pejsestue glimter flammerne i den digitale pejs. Tine Skipper skuer venligt og afventende fra lænestolen på den anden side af sofabordet.

Ingen stress - og det er faktisk essensen af det foredrag, hun inviterer til i slutningen af august. Forhåbentlig kun det første af sin slags.

- Mange kender jo til at vende tilbage fra ferie og blive overvældet af en indbakke, der bare bugner. Uden at vide, hvor man skal starte eller slutte. Det er et eksempel, jeg ofte bruger, for den fyldte indbakke og det læssede skrivebord er billeder på de mange små stressfaktorer, der tilsammen kan blive problematiske, siger Tine Skipper.

Hun vurderer, at mange mennesker - også ubevidst - er tynget af at skulle præstere på alle fronter i livet. Derfor er coaching-redskaberne nogle, som langt de fleste vil kunne få gavn af.

- Stress-coaching kan anvendes både forebyggende, men også når det ér gået galt. Her gælder det, at jo før man kommer i gang, jo hurtigere vil man typisk komme ovenpå. Personlig effektivitet handler snarere om nogle lavpraktiske værktøjer til hverdagen, der hjælper med at skabe mentalt overskud hele vejen rundt - eksempelvis på arbejdspladsen, siger Tine Skipper om de to fokuspunkter i hendes kommende foredrag.

Kunne ikke droppe hjertebarnet

- Det sker tit, at venner og bekendte læsser af hos mig. Så hjælper jeg dem selvfølgelig og giver et råd eller to. Jeg forsøger at undgå at blande arbejdsliv og privatliv sammen, så det er ikke, fordi jeg sidder ikke og observerer og noterer til familiekomsammen, siger Tine Skipper.

Da hun for 10 år siden begyndte at uddanne sig som coach, var tanken blot at blive en bedre leder. Siden greb interessen for den mere direkte kontakt med mennesker om sig, men efterhånden opstod der flere situationer, hvor hun følte sig en smule inhabil som konsulent - og deltidscoach på sidelinjen.

Præsenteret med muligheden for dét, Tine Skipper beskriver som et tidskrævende drømmejob, var hun pludselig tvunget til at stille sig sig selv det samme, store spørgsmål, hun ofte retter mod sine klienter: "Hvad er det egentlig, der gør dig allermest glad?"

- Mod forventning kunne jeg mærke, at følelsen i maven ikke var helt rigtig. Her fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne droppe min virksomhed, som jo er lidt af et hjertebarn for mig. Omvendt gik det heller ikke at fortsætte på deltid. Og så var det pludselig bare et spørgsmål om at turde springe ud i det og lade det briste eller bære, siger hun.

Styrepinden blev de prioriteringer og den refleksion, hun instruerer i, når hun coacher sine klienter.

- Jeg har selv et kontrolgen, som kan gøre det svært at finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt. Man kan godt sige, at jeg brugte det samme koncept, som jeg sælger som coach, siger Tine Skipper og griner.

Tips og tricks til at forebygge stress

Gode råd er dyre, når hverdagens travlhed hober sig op, og stressfaktoren stiger.

Mentalcoach Tine Skipper giver her fem fif til, hvordan du kommer stress i møde:

Skab struktur i din hverdag - både derhjemme og på jobbet. Etabler et samlet overblik over dine opgaver, prioriter din tid og sørg for en tom indbakke hver dag. Det giver dig bedre tid til dét, der gør dig glad og giver hjernen fri.

Vær bevidst om dine værdier og vær tro mod dem. Det gælder både på jobbet og generelt i livet.

Tænk over, hvordan du bruger din tid bedst. Gør noget ved de uoverensstemmelser, der er mellem, hvordan du bruger din tid for øjeblikket, og hvor du gerne vil lægge dine timer fremadrettet, så der bliver plads til det vigtigste. Lav eksempelvis madplaner eller få hjælp til rengøringen, hvis det giver mening for dig.

Mærk efter. Hvis du ikke trives, er det dit ansvar at gøre noget for at ændre på situationen. Mange ignorerer symptomerne og venter, til det er for sent. Stress kan give varige mén - blandt andet nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær.

Brug iltmaske-metaforen. I livet - såvel som i flyveren - skal du gå ud fra reglen om selv at tage iltmasken på, før du giver den til andre. Mange har svært ved at sige nej og hjælper alle andre, inden de vender blikket mod sig selv. Det koster på den lange bane, for uden ilt og overskud, holder du ikke længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

AC Horsens For abonnenter

Derfor jubler to AC-spillere over aflysningen i Farum, men sportsligt kan det blive dyrt for AC Horsens

112

Efter voldsom vandstigning: Politiet har evakueret boligblokke og haveforening i Horsens

Annonce