Annonce
Horsens

Fra Østeuropa til VIA Campus: Derfor er vi glade for at studere i Horsens

Michaela Machova og Hubert Kurkiewich nyder studielivet i Horsens, hvor de er en del af et stort internationalt studiemiljø ved VIA University College, Campus Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Michaela Machova og Hubert Kurkiewich er to ud af cirka 2000 internationale studerende på VIA University College i Horsens. De er begejstrede for det danske uddannelsessystem og nyder at være del af et engelsktalende studiemiljø.

Horsens: Der er det engelsktalende campusmiljø, udbuddet af uddannelser og den motionsvenlige natur.

Men det, der frem for alt gør Horsens til en god uddannelsesby, er dens størrelse.

Sådan lyder den samstemmende konklusion fra Michaela Machova og Hubert Kurkiewich, to af VIA University College, Campus Horsens' 2000 internationale studerende.

- Horsens er lille og hyggelig, og der er ikke så meget at blive distraheret af. Det ville ikke gå for mig at studere i Aarhus eller København, for så ville jeg ikke kunne koncentrere mig om studiet, forklarer 21-årige Michaela Machova på engelsk.

Hun kommer fra Slovakiet og satte som 20-årig kurs mod Danmark for at læse "architectural technology & construction management".

- Jeg drømmer om at blive kunstruktionsarkitekt og få arbejde i et dansk firma. Det er et område, der er meget traditionsbundet i Danmark, så jeg vil vise, at der er andre tilgangsmåder. Til gengæld er Danmark langt mere klimaorienteret end det, jeg kommer fra, og det vil jeg lære af, siger hun.

At Danmark skulle være Michaela Machova uddannelsesdestination, var absolut ikke tilfældigt.

- Det var nøje planlagt, at jeg ville til Skandinavien. Her er et helt andet uddannelsessystem end i Slovakiet. Der er et helt andet uformelt forhold mellem elev og lærer. Der er ingen dumme spørgsmål, og lærerene vil gerne hjælpe dig, også i deres fritid, siger Michaela Machova, der efter planen er færdig med sin uddannelse til januar 2021.

Annonce

Der er et helt andet uformelt forhold mellem elev og lærer. Der er ingen dumme spørgsmål, og lærerene vil gerne hjælpe dig, også i deres fritid.

Michaela Machova

Klimaet brænder

For 22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen var Danmark et tilfældigt valg.

Han er musiker, spiller guitar og drømmer om at leve af sin musik.

- Men Danmark var et godt valg. Her er der gratis uddannelse, og jeg havde hørt meget godt om at studere her, siger han på engelsk.

På VIA UC læser Hubert Kurkiewich "climate & supply engineering". En uddannelse, han med tanke på sine musikerdrømme håber ikke at få brug for.

- Men når jeg har valgt en klimauddannelse, er det, fordi nogen jo skal gøre noget. Klimaet brænder, vi skal alle dø, siger Hubert Kurkiewich med ætsende undertone.

Den unge polak er i gang med sit sidste semester og er efter planen færdig til januar 2020. Herefter vil han lade musikken diktere hans fremtid.

- Jeg er åben for, hvad livet bringer. Men jeg tager formentlig tilbage til Polen, siger han.

Brugerbetaling på sprogundervisning

De to internationale studerende har ligesom alle andre udenlandske studerende stået over for et valg i starten af deres studietid i Danmark: Ville de lære at snakke dansk eller ej.

- Eftersom jeg har planer om at blive i Danmark, har det hele tiden været min plan at lære at snakke sproget, siger Michaela Machova, der har modtaget danskundervisning, siden hun kom til Danmark.

Hubert Kurkiewich modtog danskundervisning i halvandet år, men stoppede, da det blev for tidskrævende.

- Jeg vil altid gerne lære noget nyt, men da jeg begyndte at tvivle på, om jeg ville blive i Danmark efter uddannelsen, stoppede jeg. Ikke mindst, fordi danskundervisningen tog seks timer om ugen, som også var fyldt af lektier og eksamener, siger Hubert Kurkiewich.

Sidste år blev der indført brugerbetaling på danskundervisning på de regionale sprogskoler, men det har ikke spillet en faktor for de to studerendes motivation for at lære sproget.

- For mig betød brugerbetalingen ikke noget, for jeg synes ikke, det er dyrt. Det handlede for mig om tiden, siger Hubert Kurkiewich.

Til gengæld er der andre, der er blevet skræmt væk af brugerbetalingen, oplever Michaela Machova.

- Inden der blev indført brugerbetaling, var vi 30 på et hold. Med brugerbetalingen kom vi ned på 10, siger hun.

Til gengæld er der færre, der falder fra undervejs, og motivationen på undervisningsholdene er større, oplever de begge.

Hubert Kurkiewich og Michaela Machova snakker engelsk i dagligdagen, hvor både undervisning og fritid foregår på engelsk. Foto: Søren E. Alwan

Engelsk som hverdagssprog

Men uanset sprogkundskaber udi dansk har Michaela Machova og Hubert Kurkiewich begge sjældent behov for at kunne snakke dansk.

Undervisningen foregår på engelsk, deres netværk er primært internationalt, og selv når de er ude at handle, eksempelvis på strøget i Horsens, foregår det på engelsk.

- Så snart en ekspedient fornemmer, at man ikke er fra Danmark, slår de over i engelsk. Så i det daglige kan man sagtens begå sig i Danmark uden at kunne snakke dansk, siger Michaela Machova.

Problemet opstår, hvis man som den 21-årige slovak har planer om at begå sig på det danske arbejdsmarked.

- Det er næsten umuligt at få en praktikplads i Horsens, hvis man ikke snakker dansk, siger Michaela Machova.

Hubert Kurkiewich har under sin uddannelse været i praktik i en virksomhed i Odense, og her fik han også en klar fornemmelse af det danske sprogs betydning i professionel sammenhæng.

- Møderne foregik på dansk, samtalerne mellem medarbejderne foregik på dansk. Så vil man klare sig professionelt i Danmark, skal man kunne snakke dansk, siger han.

22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen har et halvt år tilbage af sit studie i Horsens, mens 21-årige Michaela Machova fra Slovakiet er færdig med studiet i januar 2021. Foto: Søren E. Alwan

Godt sted at bruge sin ungdom

Michaela Machova og Hubert Kurkiewich bor begge til leje i nærheden af VIA University College, og meget af deres hverdag foregår på og i nærheden af Campus.

- Jeg er ikke særlig meget i centrum af Horsens. Der er ikke så mange klubber i byen, og vi er mange, der bruger baren på skolen i stedet for at gå i byen. Derudover bruger jeg meget af min fritid på at øve musik i min lejlighed, siger Hubert Kurkiewich.

Michaela Machova kommer i højere grad ud af Campusmiljøet i det daglige, men det er mest for at dyrke motion.

- Jeg er ofte i træningscenter, svømmer i Aqua Forum og bruger strandene. Terrænet i Horsens er fladt, så det egner sig godt til løb, siger hun, der sætter pris på naturen.

Af samme grund glæder hun sig over at studere i et land, der prioriterer at passe på klimaet.

Det synspunkt er Hubert Kurkiewich enig i.

- Det er fedt at studere til klima- og forsyningsingeniør i Danmark, for landet er langt i forhold til den grønne omstilling. Her bliver mange af de grønne løsninger allerede brugt, siger han.

Michaela Machova istemmer.

- En dag vil jeg tage de ting, jeg har lært her i Danmark, med hjem til Slovakiet. For mit hjemland er ikke lige så langt fremme, siger hun.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt de to studerende vil anbefale Danmark og Horsens til andre internationale studerende, kommer svaret kontant.

- Det gør jeg allerede, siger Michaela Machova.

- Horsens er et godt sted at bruge sin ungdom, siger Hubert Kurkiewich.

22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen har et halvt år tilbage af sit studie i Horsens, men 21-årige Michaela Machova fra Slovakiet er færdig med studiet i januar 2021. Foto: Søren E. Alwan
22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen har et halvt år tilbage af sit studie i Horsens, men 21-årige Michaela Machova fra Slovakiet er færdig med studiet i januar 2021. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Højskoleforstander om FGU: Ny uddannelse er i udu - de unge svigtes

Læserbrev: Formand for FGU (den forberedende grunduddannelse) Hanne Pontoppidan beskriver i FGU Nyt fra august i år, hvordan rammerne for at kunne levere en god undervisning for de nye FGU-elever overhovedet ikke er i orden. FGU er den nye forberedende grunduddannelse for unge, der ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Hanne Pontoppidan beskriver, hvordan alle de nye FGU-institutioner lider under alvorlige it-problemer, som bevirker, at man ikke kan registrere eleverne eller få adgang til relevante undervisningsmaterialer. Hun beskriver, hvordan der på flere af de nye FGU-institutioner er kommet flere elever end forventet, og flere end der er plads til. Og hun gør ærligt opmærksom på, hvordan mange af de nye FGU-lærere endnu ikke aner, hvad de skal undervise i. FGU er en splinterny uddannelse fra august i år, og begyndervanskeligheder må selvfølgelig forventes. Men den aktuelle situation går ud over de unge, der i forvejen er ramt. De unge søger netop uddannelsen, fordi de har haft de svære liv og er påvirkede af uheldige oplevelser i folkeskolen. De brug for ro og ordnede forhold, så de kan vinde læringslysten tilbage. I stedet får de nu fuldstændig kaotiske forhold, ja, nogle elever bliver simpelthen sendt hjem, fordi der ikke er plads eller undervisning til dem, andre får undervisning af lærere, der er usikre på, hvad de skal. Jeg gør opmærksom på, at højskolerne, og jeg skriver fra Brande Højskole, har årelang erfaring på det her felt. Vi har faste og trygge rammer, der matcher de unge med de svære liv, og vi kan give dem den undervisning, de behøver. Vi kan sammen med FGU løfte de unge ind på en ungdomsuddannelse. Kære FGU, brug os, mens I får styr på det derhjemme. Vi er indskrevet i FGU-loven som et tilbud, lovgiverne har ønsket at FGU benytter sig af. Send de unge, der er hårdest ramt, til os, og giv dem den ro, de fortjener, mens tingene falder på plads på hjemmefronten, og kursen sættes for et nyt FGU. Højskolerne hjælper gerne til - både nu og i det videre arbejde med at gøre FGU'en til det gode alternativ, de unge fortjener.

Annonce