Annonce
Kultur

Fotoreportage: Sådan mærker syv færinger Færøernes forandring

Torshavn ved solopgang. Færøerne har rekordlav arbejdsløshed og stormomsusende befolkningstilvækst. Kom med på fotokursus på øerne, se tågede postkortbilleder af landskabet og læs, hvordan helt almindelige færinger oplever udviklingen på øerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Fodboldfans, fjelde og døde får. På et fotokursus på Færøerne har journalister fra Jysk Fynske Medier fordybet sig i mennesker og naturmotiver. Se billederne fra det nordatlantiske hjørne af rigsfællesskabet, hvor flere og flere vil bo.

Lysinstallationer farver den undersøiske tunnel før køreturens kuriosum og klimaks: en kæde af dansende, sorte statuer, der omkranser en rundkørsel 73 meter under havoverfladen. Den eneste af sin slags i verden.

Eysturoyartunnilin (Østerø-tunnelen) blev indviet i slutningen af 2020, har kostet omkring en milliard kroner og sparer færingerne en lille halv times transporttid, når de kører mellem Torshavn og Klaksvik. Turen mellem Færøernes to største byer er dermed næsten halveret.

Rundkørslen er et meget godt billede på hastigheden, hvormed det 53.000 indbyggere store land udvikler sig. Igennem det seneste årti har de vindblæste øer i Nordatlanten været igennem et økonomisk eventyr, som har gjort, at bruttonationalproduktet per indbygger på Færøerne har været højere end i Danmark.

Annonce


Igennem det seneste årti har de vindblæste øer i Nordatlanten været igennem et økonomisk eventyr, som har gjort, at bruttonationalproduktet per indbygger på Færøerne har været højere end i Danmark.

Fra artiklen


Omsætningen fra turisme var før coronapandemien vokset med 90 procent siden 2011. Arbejdsløshed eksisterer nærmest ikke. Huspriserne er steget til det dobbelte på bare fem år.  

- Færinger tager til Danmark, fordi de ikke har råd til at bo på Færøerne. Der er nærmest ingen lejeboliger her, og det er langtfra alle, som har råd til et hus, siger 55-årige Elin Hentze, der er talsperson for interesseorganisationen Búgva (At bo).

I 2017 kostede et lille hus i Thorshavn 1,8 millioner kroner. I dag koster det 3,7 millioner, fortæller Elin.

En del af hemmeligheden bag Færøernes velstand svømmer i havet og serveres ofte med dilddressing på brød: laksen.

Fra cirkelformede lakseopdræt i Atlanterhavet hives tocifrede millionbeløb op i løbet af få timer. Det har skabt så mange job på Færøerne, at studenterne taler om "4. g på Bakkafrost", den største lakseproducent i landet. Helt fra Filippinerne til Færøerne rejser kvinder for at vakuumpakke fisk, for at få et arbejde. Med andre ord: de 18 små vulkanøer, der er en del af det danske kongerige, har vokseværk.

Det er den virkelighed, journalister og fotografer fra Jysk Fynske Medier i sidste uge var på fotokursus i. Opgaven var at blive bedre med kameraet, ikke at dokumentere færøsk vækst og forandring. Men billederne, og de mennesker vi har fotograferet, fortæller på deres egen måde historien om Færøerne anno 2021. Om rivende udvikling i et traditionsbundet samfund. Om homoseksuelle, der oplever større accept, men stadig er alene. Færinger, der vælger ølivet over Danmark. Rå natur.

Derfor bringer Avisen Danmark i dag denne fotoserie fra Færøerne. Du kan møde strikdesignere og lammeslagtere. En skipper og en musiker. En præst og en mand med maling i ansigtet.

Alle er blevet stillet det samme spørgsmål: Hvordan mærker du dit land forandre sig?

10 hurtige om Færøerne

  1. Befolkningstal: 52.957 (pr. 1. januar 2021)
  2. Areal: 1396 km2
  3. Beliggenhed: I Golfstrømmen i Nordatlanten, halvvejs mellem Skotland og Island
  4. Styreform: Hjemmestyre - inden for kongeriget Danmark
  5. Parlament: Lagtinget (33 medlemmer)
  6. Regeringsleder: Bárður á Steig Nielsen
  7. Medlemskab af EU: Nej
  8. Eksport: 90 pct. udgøres af fiskeriprodukter
  9. Valuta: Danske kroner
  10. Nationaldag: 29. juli (Ólavsøka)
SISSAL KRISTIANSEN, 48, STRIKDESIGNER: - Færøerne har forandret sig voldsomt de seneste syv-otte år. De unge ser muligheder i deres eget samfund, og de skaber muligheder i landet. Jeg tror, det hænger sammen med alle verdens problemer, med Jordens forfald. Det har gjort os mere bevidste om det nære og det bæredygtige. Det er ikke nødvendigt at lede efter noget andet; det er fint at finde ro i at udvikle det, man har, og det, man er. Det er helt o.k., at vi ikke er amerikanere, og det er også helt o.k., at vi ikke er danskere. Vi har lært at være stolte af at være færinger. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard


På kanten af byen Gásaldur på øen Vágar falder vandet direkte ned i Atlanterhavet. I dag kommer man nemt dertil. Ved hjælp af tunneller under havet og igennem bjergene er der cirka en times kørsel fra Torshavn. Sådan har det ikke været i mange år. For mindre end en generation siden, før Gásaldur-tunnellen blev indviet i 2006, var det en dagsrejse op over fjeldet, når posten skulle leveres til den lille bygd. En dagsrejse, som postbuddet begav sig ud på tre gange om ugen. Foto: Katrine Becher Damkjær
SIGNA KALLSOY JOENSEN, 29, HESTEOPDRÆTTER OG BONDE: - Her, hvor jeg bor, mærker jeg ikke den store forandring. Det er i Signabøur, en lille by med 150 mennesker, hvor der er trygt og stille, og børnene leger udenfor. Min mor har været bonde i 30 år, og jeg kommer til at overtage gården efter hende. Jeg forsøger at redde den truede færøske hesterace, som der kun er 96 tilbage af. 11 af dem er i min fold, men interessen for dem er ikke stor nok til, at jeg kan avle løs. Så på det område er jeg utålmodig efter forandring - jeg vil gerne have mere efterspørgsel efter færørske heste. Foto: Birthe Juul Mathiasen


ASGER KRISTIAN KARINARSON, 31, HOTELRECEPTIONIST: - Jeg sprang ud af skabet, da jeg var 17 og boede på Island. Siden er jeg kommet hjem til et Færøerne, hvor mentaliteten over for homoseksuelle virkelig har ændret sig. Engang var sex mellem mænd noget, der foregik i fjeldene om natten. I dag tør jeg godt gå hånd i hånd med en mand i Torshavn, og da der var Pride sidste år, viste 5000 mennesker deres sympati til LGBT-miljøet ved at deltage i optoget. Nu venter vi bare på, at naturen går sin gang, så der snart bliver plads til den yngre generation i Lagtinget. Foto: Emil Jørgensen



JENS MORTAN RASMUSSEN, 46, FOLKESKOLELÆRER OG TURISTSEJLER: - Turismen er kommet til at fylde utrolig meget, og for første gang i min levetid har vi haft en offentlig diskussion, som virkelig splitter færingerne: Hvor meget skal vi slide på naturen? Jeg tror ikke, vi er interesserede i turisme, som de har det på Island. Året før corona sagde Torshavn Kommune for første gang nej til at lade cruiseskibe ligge for anker under Færøernes årlige Ólavsøka 27., 28. og 29. juli. Det er der, vi danser kædedans og klæder os ud i folkedragter, og i forvejen er der 20.000 mennesker. Derfor er det fint, at der ikke også kommer 5000 bådturister. Måske er jeg også lidt gammeldags, men jeg kan godt lide, at tingene nogle gange er, som de plejer. Foto: Jens Fogh-Andersen/Nordjyske
Foto: Jens Fogh-Andersen



På Færøerne bor der flere får end mennesker. De går ude i fjeldene det meste af året og bliver slagtet på gammeldags manér. Engang sagde man, at "uld var færingernes guld", men laksefisk har for længst overtaget titlen som landets økonomiske kongedyr. Fårene har dog stadig en enormt stor betydning for færøske traditioner, socialt liv og national identitet. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
På Færøerne bliver der født flere børn end noget andet sted i Norden. I gennemsnit får hvert par 2,7 børn. I Danmark er det tal 1,72, og EU-gennemsnittet ligger helt nede på 1,5. Det viser tal fra rapporten State of the Nordic Region. Foto: Emil Jørgensen


Der har aldrig boet så mange mennesker på Færøerne som nu. Indbyggertallet har rundet 53.000, hvilket svarer til en vækst på omkring to procent siden 2019. Samtidig har Færøerne haft en økonomisk vækst, som kunne gøre enhver dansk finansminister misundelig. Ifølge en temaudgivelse om landet fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har væksten i BNP de senere år varieret mellem tre procent i 2018, seks i 2016 og hele ni procent i 2019. Udsigterne for 2020 var også gode - indtil coronapandemien kom. Foto: Katrine Becher Damkjær


MARIA SUMMERS NOLSØE, 30, PRÆST: - Jeg kan se forandringen ved, at her er flere unge mennesker. Folk som mig, der har læst teologi, unge læger eller jurister - de er nødt til at flytte væk fra Færøerne for at studere. Men der er rigtig mange, som flytter hjem igen. Det gjorde jeg også selv. Jeg var 27, da jeg var færdig med at studere og rejste direkte tilbage igen. Resultatet er, at der er mangel på boliger. Ikke kun i hovedstaden, Torshavn - men alle steder på Færøerne. Foto: Heiner Ank/Kirke.dk
Fermenteret lam, lufttørret fisk og fårehoved. Lyder det lækkert? Det synes de fleste færinger, og også fra udlandet er der interesse for den særlige færøske madkultur. Den engelsksprogede avis The Guardian har engang kaldt Færøerne for "det ny nordisk køkkens svar på Hawaii", og øen rummer - trods sit beskedne indbyggertal - en restaurant med to Michelin-stjerner. Foto: Nanna Bundgaard Bruun
Foto: Katrine Becher Damkjær
JÓHANNES ANDREASSEN, 58 , PIANIST OG MUSIKUNDERVISER: - Vi har altid været en isoleret ø og har aldrig haft mange fra andre nationer. Men nu oplever vi globaliseringen. Der kommer flere og flere fra andre lande, ikke kun Europa, men også fra Sydamerika og Asien. Det er godt, for vi har brug for input fra andre kulturer for at udvikle os. Men vi skal passe på, vi ikke bliver overrumplet - vi er nødt til at sørge for, at alle lærer sproget og bliver godt integreret. Lige nu fornemmer jeg en stærk højredrejning inden for færøsk politik, og det er jeg ked af. Foto: Hans-Henrik Dyssel


Foto: Hans-Henrik Dyssel
HANS KRISTIAN EYOUNSSON, 35, 3D-FILMANIMATOR: - Jeg styrer sangene på tribunerne, når Færøerne spiller fodboldlandskampe. Vi har ingen værnepligt i militæret, og jeg vil gerne give noget tilbage til mit land. Vi plejer at sige, at vi er 10 år bagefter udviklingen i Danmark og alle andre lande. Men den sætning passer ikke rigtig længere. Vi har det hurtigste internet, man kan få, vi har strømeffektiviseret øen, og vi er i gang med den grønne omstilling. Teknologisk er vi med på beatet. Men vores kultur og sociale liv er stadig ret konservativt. Kirken har en stor plads i samfundet, og meget er stadigvæk, som det var, da jeg var ung. Foto: Jacob Schultz


Foto: Jacob Schultz


Foto: Jacob Schultz
Danmarks bloktilskud til Færøerne lød i 2020 på 641,8 millioner kroner. Til sammenligning koster Grønland den danske regering 3,8 milliarder årligt. Rigsfællesskabet sikrer Danmark en geopolitisk betydning, hvilket underbygges af især amerikanernes interesse i begge lande. I sommeren 2019 tilbød daværende præsident Trump at overtage Grønlands bloktilskud og købe landet for et stort engangsbeløb. Og da den daværende amerikanske ambassadør, Carla Sands, besøgte Færøerne i 2020, fortalte hun, at USA har store planer med vulkanøerne. Stod det til amerikanerne, skulle Færøerne være maritimt center for USA's flåde. Foto: Katrine Becher Damkjær
Torshavn by night. Her bor knap halvdelen af Færøernes befolkning. Foto: Emil Jørgensen



Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Annonce