Annonce
Kultur

Foto-dyst afgjort: Æstetiker kan spise grillmad for 300 kroner på Vitus Berings Plads

Collage af nogle af de mange billeder, der blev sendt ind til konkurrencen.
Bent Riis og Mark Ebert Løvendahls mission om at rette linsen på Horsens - på godt og ondt - er ovre. Lokale amatørfotografer sendte 80 fotos til duoens konkurrence - her er de bedste.

Horsens: Smag og behag er forskellig. Det gælder blandt andet inden for kunst og mad, og snart blandes begge dele i pølsevognen på Vitus Berings Plads i Horsens.

Her får tre vindere af en lokal fotokonkurrence, der netop er blevet afgjort, nemlig mulighed for at indløse deres præmier: Gavekort på 300, 200 og 100 kroner til etablissementets menu.

Det er den kulørte personage, kunstner, fotograf og debattør Bent Riis (i øvrigt søn af en pølsemand), som sammen med den 22-årige kunstner Mark Ebert Løvendahl står bag konkurrencen, der blev skudt i gang i begyndelsen af september.

Annonce

Målet var, med lokale amatørfotografers indsats, at sætte fokus på Horsens som by; på godt og ondt, kønt og grimt.

Vi er i gang med at kontakte vinderne, og så mødes vi nok nede ved pølsevognen en lørdag formiddag.

Bent Riis

Siden har konkurrence-udskriverne modtaget omkring 80 billeder, og i sidste ende blev det æstetikken og det kønne, der vandt, fortæller Bent Riis, som sammen med Mark Ebert Løvendahl og den anerkendte krigs- og reportagefotograf Carsten Ingemann udgjorde konkurrencens jury.

Vinderfotoet blev Doina Gumeniucs "Kvinde i Skov".

Doina Gumeniuc vandt konkurrencen med fotoet "Kvinde I Skov".

- En poetisk fortælling i smukt efterårslys med masser af stemning. Et motiv, der åbner sig for mangfoldige fortolkninger og kunne være som en fortælling af St. St. Blicher - eller et nutidigt guldaldermaleri, lyder juryens rosende ord.

- Vi diskuterede faktisk første- og andenpladsen helt vildt, men vi endte med "Kvinde i skov", fordi det er et meget smukt billede, meget koloristisk og åbent for fortolkning. Rent kompositorisk er det nok også mere langtidsholdbart, end det sjove billede er, siger Bent Riis med et vink til dystens andenplads, der gik til et foto taget af Peter Nielsen på Nørretorv, hvor en gruppe mennesker nysgerrigt kigger ind gennem vinduerne til en af områdets lukkede butikker.

"Et vittigt billede af oplevelser i en provinsby en søndag eftermiddag - måske. Hvad sker der? Et fotografi, som stiller flere spørgsmål, end det giver svar og derfor er interessant, lyder skudsmålet til andenpladsen, mens "en poetisk stemning af ro og tysthed" indbragte Henning Kronborg tredjepladsen for sit foto "Træer Ved Bygholm Å".

Andenpladsen tilfaldt Peter Nielsen, der havde fanget en flok, som nysgerrigt kiggede ind i en gammel forretning ved Nørretorv, "Butiksfacade på Nørretorv".

- Vi er i gang med at kontakte vinderne, og så mødes vi nok nede ved pølsevognen en lørdag formiddag, siger Bent Riis om præmieoverrækkelsen, der venter forude på Vitus Berings Plads.

Bent Riis vil ikke afvise, at han og Mark Ebert Løvendahl gentager konkurrencen på et tidspunkt.

- Vi er ret godt tilfredse med den første omgang, så vi vil overveje, om vi skal gøre det igen, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Henning Kronborg indkapslede en stemning af ro og tysthed i Bygholm Park; "et billede, som taler imod en fortravlet tidsånd", mener juryen.

Der er ikke planer om at udstille vinderbillederne, men Horsens Folkeblad viser dem her og bringer samtidig nogle af de andre skud, som byens amatørfotografer sendte ind til konkurrencen.

Toldbygningen på Horsens Havn. Foto: Henning Kronborg
Horsens Havn om natten. Foto: Bjørn Rasmussen
Long John i Nørregade. Foto: Peter Evald Jensen fra Snurretoppen


Pølsevogns-spejlinger. Foto: Mette Larsen
Højhusopgang med lys i. Foto: Hjalte Sigurd Latif








Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Annonce