Annonce
Horsens

Forundring over tyveri fra Vær Kirke: Tingene er jo ikke noget værd...

De to store lysestager til alteret er fra 1550 og ser sådan ud.

Horsens: Næst efter vrede og irritation over, at ukendte gerningsmænd har lænset Vær Kirke for dåbsfad, kande og lysestager, er det følelsen af forundring, der trænger sig på hos personalet.

For hvad tror tyvene egentlig, at de kan få for tingene, funderer både sognepræst Gudmund Rask Pedersen og graver Frank Rosendahl Poulsen.

De stjålne værdier har en stor affektionsværdi og er uerstattelige for Vær Kirke.

Men tingene er lavet i messing. Tilsammen vejer de vel 50 kg, og salgsværdien af et kg messing er måske 10-20 kr., mener graveren.

Der er altså ikke udsigt til nogen stor gevinst ved at sælge kosterne som metal.

Hvis tyvene skulle have planer om at sælge effekterne, bliver det heller ikke helt let.

- Jeg ved ikke, hvor de tror, at de komme af med det, siger Gudmund Rask Pedersen.

- Nej, de skal i hvert fald til udlandet for at afsætte det, mener Frank Rosendahl Poulsen og tilføjer:

- Det er ikke kun kirken, de har stjålet fra. Det er alle sognets børn. Dem, der skal døbes fremover, er blevet berøvet deres dåbsfad. Konfirmanderne er blevet døbt i det dåbsfad...

Annonce

Fik ikke altersølvet

Alle glæder sig dog over, at det ikke lykkedes tyvene at få fingrene i kirkens altersølv, der er forsvarligt låst inde i to værdiskabe.

Som vi har fortalt, gjorde tyvene sig ellers store anstrengelser og medbragte en vinkelsliber. Med den skar de hængslerne til begge skabe over, men kom ikke ind.

Derfor ærgrer kirketjener Lisbeth Skovgaard sig også over, at de ikke opbevarede dåbsfadet bag lås og slå. Det gjorde de tidligere.

- Men vi bruger det så meget, så det vil blive et værre slæb frem og tilbage. Derfor stod det bare fremme, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce