Annonce
Odder

Forundersøgelser for millioner: Første skridt mod en Kattegat-bro starter ombord hos Michael

Michael Slot Lauridsen regner med at sejle hele døgnet rundt, når der skal foretages geofysiske undersøgelser forud for en ny Kattegat-bro. Foto: Jens Thaysen
I farvandet ud for Samsø vil det stolte skib Anette Christina i løbet af de næste par uger foretage de geotekniske undersøgelser, der lægger bunden for en ny fast forbindelse over Kattegat.

AARHUS: Selv om hun er en halvgammel dame fra 1973, er hun med på noderne. Den 25 meter lange forhenværende hjemmeværnskutter Anette Christina, der ligger til kaj på byens fornemmeste havneplads ved Honnørkajen, er proppet med moderne elektronik, blandt andet en avanceret lydgiver, der gør det muligt at udføre seismologiske undersøgelser af havbunden.

- Hun er opkaldt efter to af mine søstre, fortæller skibets skipper, Michael Slot Lauridsen.

Han job er at holde kursen, når Anette Christina i løbet af de næste par uger - alt efter vind og vejr - vil foretage de første fysiske "skridt" i retning af en ny Kattegat-bro.

Annonce

Viden om havbunden

- Skibet skal lave en række geofysiske undersøgelser af havbunden. Det vil give os viden om, hvilke dybder de forskellige jordlag ligger i nede i havbunden. Undersøgelserne skal give os viden om, hvilke linjeføringer og løsninger der er de optimal, siger Henrik Vincentsen, anlægstekniske chef, Sund & Bælt.

Lydgiveren, der udsender de signaler, hydrofonerne bag skibet opfanger. Foto: Jens Thaysen

Der er også et miljømæssigt sigte med Anette Christinas togt.

Der ligger nemlig en række naturbeskyttelsesområder - Horsens Fjord og vest for Samsø Stavns Fjord - tæt på flere af de potentielle linjeføringer.


Når man begynder at grave i havbund, slemmer man noget materiale op. Det er vigtigt for os at vide, hvad der er i havbunden, for så kan vi lave nogle modelkørsler, der simulerer, hvor det vil sprede sig hen, og om det er til nogle områder, der er kritiske i forhold til dyre- og planteliv

Henrik Vincentsen


Det er i det røde område, undersøgelserne foretages. Illustration: GEUS.

- Når man begynder at grave i havbund, hvirvler man altid noget materiale op. Det er vigtigt for os at vide, hvad der er i havbunden, for så kan vi lave nogle modelkørsler, der simulerer, hvor det vil sprede sig hen, og om det er til nogle områder, der er kritiske i forhold til dyre- og planteliv, siger Henrik Vincentsen.

Annonce

Søgang

Sommeren er forbi. Skipper kigger op mod himlen, der er omslag i vejret.

- Vejret kan påvirke dataindsamlingen. Bliver bølgerne for høje, kan sonaren i stævnen af skibet hoppe ud af vandet, forklarer Michael Slot Lauridsen.

Lydbølgerne, der udsendes fra stævnen af skibet, opfattes af en hydrofon. Ja, faktisk hele 64 af dem, der slæbes efter Anette Christina i et langt, grønt kabel. Det er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med Aarhus Universitet, som på vegne af Sund & Bælt gennemfører selve undersøgelserne på havet.

Annonce

Samlingskraft

Ender det med en bro eller en tunnel, hvor der også bliver plads - og økonomi - til en højhastighedstogbane, vil det, ifølge Henrik Vincentsen, kunne bringe rejsetiden for togturen mellem København og Aarhus ned på lidt over en time.

Henrik Vincentsen fortæller, at en Kattegat-bro tidligst kan stå færdig i 2035. Foto: Jens Thaysen

- Bilisterne vil kunne spare en time. Det vil give samlingskraft mellem Østjylland og hovedstadsområdet, og det har bestemt nogle erhvervsmæssige potentialer, siger Henrik Vincentsen.

Den forrige regering afsatte 60 millioner kroner til forundersøgelsen.

- Vi skal både undersøge en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse, og så er det politikerne, der skal beslutte, hvad de så vil have, siger han.

Undersøgelserne skal nok blive færdige som lovet i løbet af 2021. Hvis politikerne kan bestemme sig og finde pengene, kan man håbe på at køre over Kattegat-broen i 2035.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce