Annonce
Odder

Fortsat modstand mod ny skolestruktur i Odder

På sit sidste byrådsmøde kunne Anne Bonefeld (V) glæde sig over, at et flertal sagde ja til den styrelsesvedtægt, som er sidste led i den meget omdiskturede skolestruktur, som byrådet vedtog først på året under store protester fra forældre. Arkivfoto: Morten Pape

Et flertal i byrådet vedtog mandag styrelsesvedtægter for skolerne i Odder Kommune. Dermed er den sidste sten ryddet af vejen for den nye skolestruktur.

Odder: Som det står skrevet i det fælles høringssvar fra de fire Landsbyordninger i Odder Kommune, så er de nye styrelsesvedtægter for kommunens folkeskoler "Det muliges kunst."

Kunsten har været at lave vedtægter for, hvem der kan og skal gøre hvad for skolerne - ikke mindst de fire landsbyordninger i Gylling, Hundslund, Hou og Saxild, der bliver lagt ind under samme ledelse. Altså hvad er skolebestyrelsernes opgave, og hvad er en opgave, der lægges ud til de såkaldte skoleråd.

- Og det er altså overhovedet ikke tydeligt, mener Kresten Bjerre (R). Der står helt klart i Styrelsesloven, at det er skolebestyrelserne, der har rettighederne.

Heller ikke Marianne Hundebøll og SF er begejstrede for løsningen, hvor fire mindre skoler er lagt sammen under én ledelse og én skolebestyrelse, men med fire forskellige budgetter.

- Det er nødt til at være enten det ene eller det andet. Enten har vi én skole med én bestyrelse, som vi har gjort det på Vestskolen (Skovbakkeskolen/Vestermarkskolen) eller fire skoler med fire bestyrelser, mener Marianne Hundebøll.

Jeg er spændt på, om besparelserne virke - også når man regner de mange timer, der er brugt i forvaltningen.

Kresten Bjerre (R)

Skolestrukturen

Byrådet i Odder vedtog i foråret en ny struktur for kommunens skoler. Et af målene var at spare på ledelse, et andet var at skabe nogle mere robuste skoledistrikter for de fire oplandsskoler i Saxild, Hou, Gylling og Hundslund.Skolestrukturen betyder at Skovbakkeskolen og Vestermarkskolen er lagt sammen til en skole fordelt på to matrikler i et skoledistrikt med fælles bestyrelse og en overordnet leder, Erik Mønster.

Parkvejens Skole og Ungdomsskolen er lagt sammen med fælles bestyrelse under ledelse af Dan Gjerrild Søgaard.

De fire landsbyrordninger har fortsat hver sit distrikt og budget men kun en skolebestyrelse og en leder, Vivian Anditsch.

Forældrene styrer

Men netop løsningen med fire selvstændige skoler, der fortsat kan sætte deres eget præg ved hjælp af de lokale skoleråd, er den forudsætning, som Socialdemokratiet har haft for at kunne stemme for den nye skolestruktur.

- Jeg er meget optaget af, hvordan forældredemokratiet har det, for det må ikke blive svækket, siger Lone Jakobi (S).

- Og jeg er ikke enig i, at rollefordelingen er uklar, påpeger hun.

I styrelsesvedtægten står der, at de fire lokale råd skal have repræsentanter fra skolebestyrelsen.

- Og der står også, at der ikke kan træffes beslutninger hen over hovedet på rådene, understreger Lone Jakobi.

Med vedtagelserne af de nye styrelsesvedtægter er det færdigt arbejde for formanden for børn-, unge- og kulturudvalget Anne Bonefeld (V), der ikke genopstillede ved valget i november.

Dermed er rammerne lagt for de skolebestyrelser, der skal vælges til foråret.

- Det er vigtigt, at forældrene sætter sig for bordenden og sejler skolen i en bestemt retning. Der skal være et forældreengagement. Det giver respekt at blande sig, lød opfordringen fra den afgående formand til forældrene.

Annonce

Passer pengene

De nye styrelsesvedtægter træder i kraft 1. januar og skal ifølge byrådets beslutning evalueres i 2020.

En evaluering, som politikerne ser frem til.

- Vi vil holde øje med, hvordan man får integreret ungdomsskolen i skolebestyrelsen på Parkvejens Skole med de opgaver, der i forvejen ligger for Parkvejens Skole, sagde Marianne Hundebøll.

- Og vi er ikke de eneste, der holder øje, for Odder Kommune er den første, der har lagt en ungdomsskole sammen med en folkeskole, så der bliver holdt øje fra hele landet, understregede Niels Rosenberg (K).

Evalueringen skal også vise, om man har opnået de besparelser, der er lagt over den nye skolestruktur.

- Selvom jeg ikke længere sidder i børn-, unge- og kulturudvalget, så vil jeg holde øje med, om besparelserne virker - også når man regner de mange timer med, som forvaltningen har brugt, sagde Kresten Bjerre.

Radikale, Enhedslisten, SF og Konservative stemte imod de nye styrelsesvedtægter, ligesom de også stemte imod, da skolestrukturen blev vedtaget.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Brædstrup

Udvalg godkender plan for rent drikkevand: Konklusionen er, at grundvandet er godt beskyttet

Horsens

Politiet måtte have gang i blå blink og eftersættelse, da 25-årig kørte over for rødt lys

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Annonce