Annonce
Kultur

Fortsat debat om Kvindemuseets navneskifte: Kulturudvalgsmøde var godt besøgt

Ikke mindre end syv grupper havde bedt om foretræde, da sagen om Kvindemuseets navneskifte var på dagsordenen i Kulturudvalget i Aarhus Kommune onsdag. Foto: Flemming Krogh
Kulturudvalget havde onsdag foretræde af flere grupperinger, der ville ytre deres mening om Kvindemuseets navneskifte. Et enigt udvalg støtter dog stadig indstillingen om at følge armslængdeprincippet og dermed lade museet skifte navn som ønsket.

AARHUS: Kvindemuseets navneskifte fortsætter med at vække debat. Ikke mindre end syv grupper havde til onsdagens kulturudvalgsmøde bedt om foretræde for at tale deres sag.

Af dem var de fleste imod Kvindemuseets beslutning om at skifte navn til KØN– Gender Museum Denmark.

- Der var mange stærke indlæg, som gjorde stort indtryk. Jeg har sjældent hørt foretrædere som har været så seriøse og grundige i deres forarbejde, siger Lone Hindø, der er Socialdemokratiets ordfører i sagen.

- Men for den socialdemokratiske byrådsgruppe vægter armslængdeprincippet højt, derfor støtter vi fortsat kulturrådmand Rabih Azad-Ahmads (R) indstilling til byrådet om at respektere princippet og altså dermed følge Kvindemuseets bestyrelses beslutning, forklarer Lone Hindø.

Den indstilling var der enighed om i Kulturudvalget.

Kvindemuseets navneskifte

Syv grupper havde bedt om at få foretræde for kulturudvalget, da sagen om Kvindemuseets navneskifte var på dagsordenen.

Blandt dem var:

  • Medstiftere af Kvindemuseet
  • Lisbeth Uhd, Kirsten Krogh-Jespersen og Anne-Mette Kruse
  • Kvindegruppen bag underskriftsindsamlingen Nej til at ændre navn på Kvindemuseet
  • Janus Boye og Anne Hammer
  • Vibeke Theisen
  • Nanna Holm
  • Merete Andersen og Julie Rokkjær Birch

Et enigt kulturudvalg støtter fortsat kulturrådmandens beslutning om at respektere armslængdeprincippet og dermed lade museet skifte navn.

Der er byrådsmøde på onsdag 3. februar, og der skal sagen diskuteres igen.

Hvis også byrådet følger rådmandens indstilling om at godkende navneskiftet, kan Kvindemuseet skifte navn som ønsket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Monika måtte aflive sin hvalp efter handel med tiltalt hunde-sælger

Annonce