Annonce
Horsens

Gamle højspændingskabler skal udskiftes: Fortove og cykelstier over dæmning spærres i tre uger

Fra på mandag og cirka tre uger frem er fortove og cykelstier over dæmningen på Schüttesvej spærret for de bløde trafikanter, som i stedet skal følge ruten, som er skitseret på dette kort. Kort: Horsens Kommune
I forbindelse med vejarbejdet på Schüttesvej skal nogle gamle højspændingskabler udskiftes. Mens det står på, vil cyklister og fodgængere blive ledt udenom via den sti, der går rundt om boligkvarteret på Bygholm Åvænget.
Annonce

Horsens: Fra på mandag og cirka tre uger frem vil fodgængere og cyklister, der skal gå eller cykle over dæmningen på Schüttesvej, blive ledt ud på en anden rute end normalt.

Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Fortove og cykelstier over dæmningen vil være spærret, mens energiselskabet Konstant udskifter de højspændingskabler, der er gravet ned langs strækningen.

- Af sikkerhedshensyn skal der slukkes for de gamle kabler, inden Konstant kan grave på tværs af dæmningen. Det har de brug for at gøre, når der skal lægges nye rør under dæmningen til den nye sluse samt en ny fisketrappe, forklarer Allan Lyng Hansen, afdelingschef i Affald og Trafik i Horsens Kommune.

Mens arbejdet står på, vil de bløde trafikanter blive ledt uden om dæmningen ad den sti, der går rundt om boligkvarteret på Bygholm Åvænget. Ruten gælder fra Studentervænget i den ene ende og hen til en lille sti, der går fra parken op til Schüttesvej ved Åbjergskovvej i den anden ende. I området vil der være gule pile, der guider fodgængere og cyklister på vej.

- Stien er på dele af ruten forholdsvis smal, og der vil komme fodgængere og cyklister i begge retninger. Derfor er det vigtigt, at alle tager hensyn til hinanden, siger Allan Lyng Hansen.

Tilbage på Schüttesvej skal alle fodgængere og cyklister blive på den østlige side af vejen, der støder op til gymnasiet og Bygholm Park.

Annonce

Hold cykler væk fra kørebanen

Frem til cirka nytår er fortov og cykelsti på den vestlige side op mod Dyrskuepladsen og Bygholm Sø spærret på strækningen fra krydset ved Bygholm Parkvej til krydset ved Lovbyvej.

Det skyldes, at arbejdet med at udvide Schüttesvej i den periode foregår på denne side af vejen, og derfor er der lavet dobbeltrettet fortov og cykelsti.

I den forbindelse har kommunens trafikchef en klar opfordring til både fodgængere og cyklister.

- Vi oplever desværre, at især cyklister ikke retter sig efter afspærringen af cykelstien på strækningen op mod Bygholm Sø og fortsætter ude på selve kørebanen. Det er rigtig farligt, fordi cyklisterne kommer meget tæt på den kørende trafik samt de store maskiner, der bliver brugt ved arbejdet på dæmningen. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at fodgængere og cyklister passer på sig selv og følger den skiltning, der er i området, siger Allan Lyng Hansen i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Horsens

Flot comeback blev ikke belønnet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce