Annonce
forside

Forsvundet: De ledte efter Lisbet Nielsen i ni år

Østjyllands Politi ledte forgæves i en sø på Djursland sidste år, men nu er der fundet ligdele af Lisbet Nielsen et andet sted nær Aarhus Lufthavn. Arkivfoto: Jens Thaysen

En del af mysteriet om den forsvundne kvinde er løst. Den drabsmistænkte i sagen begik selvmord, inden han kom for retten.

Aarhus: I 2009 forsvandt 46-årige Lisbet Nielsen sporløst fra sit hjem i Risskov. Hun boede på Engholms Allé i Risskov, hvor hun senest blev set 23. oktober om aftenen.

Familien meldte hendes forsvinden til politiet, og efter kort tid blev Lisbet Nielsens kæreste, Bjarne Østergaard Madsen, anholdt og sigtet for drab på sin tidligere samlever.

Han var blevet set siddende næsten ubevægelig i tre timer i en bil ved en tankstation i Herning. Bagefter gjorde han bilen grundigt ren.

Manden var tidligere blevet dømt for at kvæle to kærester og frikendt for et drabsforsøg. Efter det andet drab fik han en diagnose på skizofreni og en psykiatrisk behandlingsdom. Efter en årrække blev han sluset ud i samfundet.

Annonce

Anholdte begik selvmord i cellen

En time før, Bjarne Østergard Madsen skulle for en dommer i et grundlovsforhør, hængte han sig med et lagen i sin celle.

Han fortalte ikke noget til politiet. Men efterforskning af hans mobiltelefon viste, at han havde kørt rundt på Djursland, den nat Lisbeth Nielsen forsvandt.

På det grundlag blev flere søer og andre steder gennemsøgt. Det lykkedes aldrig at finde de jordiske rester af Lisbet Nielsen.

Sidste år fik politiet et tip, som førte til, at en sø tæt på Aarhus Lufthavn blev pumpet tør og gennemsøgt uden held.

Men i søndags var en gruppe jægere på jagt nær lufthavnen, og en hund fik færten af noget ved et tidligere militært anlæg. Politiets undersøgelser har siden fastslået, at det er dele af liget af Lisbet Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kvindelige bilister i sammenstød

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce