Annonce
Danmark

Forsvarsminister forstår USA's beslutning om Tyrkiets F35-exit

Axel Schmidt/Reuters
Tyrkiet kan ikke være en del af F35-programmet og samtidig købe missilforsvar af Rusland, siger Trine Bramsen.

Den danske forsvarsminister har forståelse for, at USA har udelukket Tyrkiet fra F-35-kampflyprogrammet, efter at landet har købt det russiske luftforsvarssystem S-400.

- Jeg har fuld forståelse for den amerikanske beslutning, for Tyrkiets anskaffelse af S-400 rejser alvorlige spørgsmål om solidaritet i Nato, siger Trine Bramsen (S).

- Jeg mener ikke, at man kan være med udvikling af kampfly, når man køber systemer, som skal modarbejde selv samme kampfly, siger hun.

Den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, modtog fredag i sidste uge de første dele af det russiske luftforsvarssystem S-400. USA har længe forsøgt at forhindre den levering.

Købet fra russerne vil ifølge USA gå ud over F-35-programmet og gavne den russiske efterretningstjeneste.

Trine Bramsen vil ikke kommentere, hvad hun har fået af konkrete henvendelser, og hvor meget Danmark er blevet involveret i beslutningen, men hun håber, den vil sende et stærkt signal til Tyrkiet.

- Det gør jeg, fordi jeg oprigtigt ønsker, at Tyrkiet forsat skal være en vigtig del af Nato-samarbejdet, siger forsvarsministeren.

F-35-flyet er det mest avancerede fly i USA's arsenal og bliver brugt af Nato-lande, herunder Danmark.

I juni 2016 besluttede Forsvarsforligskredsen i Danmark at anskaffe 27 F-35-kampfly som erstatning for de nuværende 44 F-16-fly til en forventet samlet pris på 56 milliarder kroner.

Trine Bramsen vurderer, at det er for tidligt at sige noget om, hvad Tyrkiets udelukkelse af F35-programmet betyder for det store samarbejde.

- Vi står jo mange lande sammen om det her samarbejde, så man kan heller ikke slutte, at det får direkte betydning for Danmarks indkøb af kampfly, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce