Annonce
Udland

Forsvarschef advarer: Konflikt i Israel og Gaza kan brede sig

Himlen bliver natten til tirsdag oplyst af en eksplosion ved bygninger i Gaza City. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Med tab på begge sider kan uro mellem Israel og Hamas få bredere destabiliserende effekter, siger general.

Over en uges kampe mellem Israel og Hamas viser tirsdag kun få tegn på at blive mindre intensive.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trods amerikanske advarsler om en bredere destabilisering i regionen og internationale forsøg på at få sat en stopper for volden er raketregnen fortsat.

Det israelske militær oplyser således mandag, at der i alt er blevet affyret 3350 raketter fra Gazastriben. Heraf er 200 blevet affyret mandag.

Den amerikanske forsvarschef, Mark Milley, advarer om, at volden kan sprede sig.

- Min vurdering er, at man risikerer en bredere destabilisering og en lang række negative konsekvenser, hvis kampene fortsætter, siger han ifølge Reuters forud for Nato-samtaler i Bruxelles.

- Fortsatte kampe er ikke i nogens interesse.

Israel mener at have dræbt omkring 130 militante palæstinensere, skriver Reuters.

Sundhedsmyndigheder i Gaza oplyser, at der er blevet dræbt 212 palæstinensere i alt. Blandt dem er 61 børn og 36 kvinder.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er ti mennesker døde i raketangreb rettet mod Israel.

- Der er markante tab, og jeg tror bare, at den grad af vold vil være destabiliserende ud over det afgrænsede område, som Gaza udgør, siger Milley ifølge AFP.

USA's præsident, Joe Biden, fortsatte mandag de foreløbigt frugtesløse forsøg på en diplomatisk løsning ved at ringe til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og opfordre til våbenhvile.

Men tidligere på dagen havde Netanyahu varslet, at angreb på steder med militant tilknytning samt ledere i Gaza ville fortsætte.

- Ordren lyder at fortsætte med at ramme terrormål, sagde han i en tv-tale efter et møde med højtstående militær- og sikkerhedsfolk.

Hamas' militante gren lovede flere raketter til gengæld.

- Den kriminelle zionistiske fjende har intensiveret bombardementerne af hjem og beboede lejligheder de seneste timer. Derfor advarer vi fjenden om, at hvis man ikke stopper med det samme, så genoptager vi raketangrebet mod Tel Aviv, sagde talsmand Abu Ubaida.

Imens lød en opfordring fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, om at beskytte civile.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Odder For abonnenter

Landmænd vil lave stort biogasanlæg: Men hvor skal det ligge?

Horsens

21 teststeder i Region Midtjylland lukker i løbet af de kommende tre uger - se her hvilke

Horsens For abonnenter

Akademi flyttede fra storbyen til Hovedgård: Tilbyder nu højeste uddannelsesniveau i Danmark

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Annonce