Annonce
Horsens

Forsvarsadvokat i retssag om Horsens-par: 55-årig skal frifindes for knivdrab

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat mener, at nævningene skal lægge vægt på, at den tiltalte under ingen afhøring har givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Arkivfoto.
Snart bliver det afgjort, om en 55-årig kvinde har stukket sin samlever med vilje, om det var et uheld, eller om han selv skulle have påført sig sine dødelige skader.

Herning/Horsens: Anklageren mener, at den 55-årige kvinde, der er anklaget for drabet på sin samlever i landsbyen Tim i Vestjylland i januar i år, skal kendes skyldig i manddrab. Hendes forsvarer mener, at hun skal frifindes.

Tirsdag fremlagde de i retten i Herning deres argumenter for både det ene og det andet.

Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

Anklageren Pia Koudahl lagde i retten vægt på, at den 55-årige kvinde havde indrømmet, at hun var gal på den afdøde, og at hun truede ham med en kniv. Anklageren mente ikke, at den afdøde selv kunne have påført sig sine skader.

- Det er en brutal og meget atypisk måde at begå selvmord på. Og retsmedicineren troede heller ikke på det, selvom hun ikke kunne udelukke det, sagde hun i retten.

Hun lagde også vægt på, at den tiltalte flere gange til politiet både personligt og i telefon til 112 havde sagt, at hun havde stukket sin samlever to gange, fordi hun var rasende over, at hendes scooter var væk. Desuden har kriminaltekniske undersøgelser vist, at den afdødes stiksår i brystet med 100 procents sikkerhed var blevet foretaget med en stor køkkenkniv, som kvinden ejede.

Og netop den kniv har den tiltalte flere gange afvist, at den afdøde mand skulle have været i besiddelse af. Hun havde den selv ved sig under hele forløbet, forklarede hun i retten.

Annonce

Ønskede ikke at dræbe

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat Morten Wosylus Kamp mente til gengæld, at hun burde frifindes. Han mente ikke, at nævningene skulle se bort fra den teoretiske mulighed, at den afdøde kunne have påført sig sine skader selv. Det dødelig stik var stikket i bugen.

- Var stikket i bugen begået af den tiltalte? Og hvis det var, var det så med vilje? Hvad var hendes hensigt, spurgte forsvareren.

Han lagde vægt på, at den 55-årige kvinde ikke under nogen afhøringer hare givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Det eneste, hun har villet, var at true ham.

- Hun har hver gang sagt, at hun ikke ønskede at ramme ham, sagde han i retten.

- Den kniv, som den tiltalte havde, er kun blevet bevist at have forårsaget stikket i brystkassen. Altså ikke det dødelige stik i maven. Det stik kan jeg ikke sige noget om, så det kan I vel heller ikke, sagde han henvendt til nævningene.

Dommen forventes at falde fredag 11. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce