Annonce
Horsens

Forslag: Riv hundredvis af boliger ned og luk børnehave og vuggestue

Hvis det skal lykkes Horsens Kommune at få Sundparken til at leve op til den nye lov om ghettoområder, betyder det formentlig, at 333 boliger i Sundparken skal rives ned, og knap 900 beboere skal finde et andet sted at bo. Arkivfoto

Horsens Kommunes taskforce for Sundparken har fremlagt en række bud på fremtiden for det udsatte boligområde, som i fire år har stået på regeringens ghettoliste.

Horsens: 333 almene familieboliger skal rives ned, en af byens nyeste daginstitutioner, Rytterkilden, skal lukke, og så er en en mulig flytning af Langmarkskolen i spil.

Det kan blive virkelighed, hvis Horsens Kommune skal leve op til regeringens lovforslag mod parallelsamfund, som ventes at blive til lov fra 1. december 2018.

Lovforslaget pålægger Horsens Kommune og Boligforeningen Odinsgaard at udarbejde en handlingsplan for Sundparken, som de seneste fire år har været på regeringens ghettoliste.

Bl.a. skal andelen af almene familieboliger i Sundparken bringes ned på 40 pct. inden 2030, lige som institutionerne kun må optage maks. 30 pct. børn, der bor i et ghetto-område.

Og det bliver virkelig ikke nemt i Sundparken, hvor over 50 pct. af beboerne i dag er på offentlig forsørgelse, erkender borgmester Peter Sørensen (S), som sammen med en nedsat taskforce bestående af politikere, politi og boligforening har udarbejdet en række anbefalinger, som skal gøre det muligt for kommunen at leve op til den nye lov.

- Selvom vi virkelig gerne ville, må vi nok se i øjnene, at det ikke er realistisk at sælge boliger nok i området, så andelen af almene familieboliger kan bringes ned. Derfor ender det formentlig med en nedrivning af virkelig velfungerende boliger og en lukning af en meget velfungerende institution, og det er brandærgerligt. Men vi SKAL have løst problemerne i Sundparken, så området kan komme af ghettolisten, siger Peter Sørensen, som understreger, at intet er besluttet endnu.

- Men nu er det op til de politiske udvalg at arbejde videre med de anbefalinger, vi er kommet med, siger borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce