Annonce
Udland

Forslag om huslejeloft i Berlin møder kritik

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Berlin-politiker vil bremse byens stigende huslejer. Men det vil lægge byggeriet dødt, lyder det fra branchen.

En politiker i Berlins delstatsregering vil indføre et loft over huslejerne i den tyske hovedstad.

Huslejeniveauet er skudt i vejret gennem flere år, og det arbejder den rødgrønne delstatsregering på at lave om på.

Men kritikere mener, at forslaget vil få ødelæggende konsekvenser for ejendomsudvikling og nybyggeri, og at boligmarkedet ender i "socialistisk planøkonomi".

Den stigende tilflytning til Berlin har ført til en mangel på boliger, og det har presset huslejerne op.

Derfor vil Katrin Lompscher, der er delstatsregeringens ansvarlige for byudvikling og boligområdet, have et loft over huslejen i alle bygninger, der er opført inden 2014.

Det skriver avisen Berliner Morgenpost.

Ifølge hendes forslag bør huslejen ikke overstige otte euro (60 kroner) pr. kvadratmeter.

Det ville betyde, at en treværelses lejlighed på 70 kvadratmeter ikke må være dyrere end 4200 kroner i månedlig leje. Dertil kommer varme, el og andre udgifter.

For ældre ejendomme skal huslejen være endnu billigere, lyder forslaget, og huslejeloftet skal gælde uanset boligens stand og eventuelle møblering.

For mange berlinere vil forslaget betyde, at de får nedsat deres nuværende husleje.

En ældre lejlighed i det centrale Berlin kan i dag koste over 15 euro pr. kvadratmeter.

Men forslaget møder hård kritik. En talsperson for et af Berlins ejendomsselskaber siger, at hvis forslaget bliver til virkelighed, vil investeringer i ejendomme og nybyggeri gå helt i stå.

Jan-Marco Luczak, der er medlem af Forbundsdagen for det kristendemokratiske CDU, siger til avisen Der Tagesspiegel, at boligmarkedet bliver "ført direkte ind i en socialistisk planøkonomi".

Han mener, at Lompschers planer er "klart forfatningsstridige".

/ritzau/TT

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce