Annonce
Horsens

Forslag: Kommunen skal betale efterskoleophold for ghetto-børn

Elbæk Efterskole, hvor billedet her stammer fra, er en af de lokale efterskoler, som vil kunne få flere elever med anden etnisk baggrund end dansk, hvis Enhedslistens forslag om kommunalt tilskud til efterskoleophold bliver vedtaget ved de kommende budgetforhandlinger. Arkivfoto: Morten Pape

Debatten om de udsatte områder handler for meget om straf, mener Enhedslisten, der foreslår, at kommunen skal betale 80 pct. af forældrenes udgift til et efterskoleophold. Tilbuddet skal begrænses til Sundparken og Sønderbro.

Horsens: Findes der egentlig bedre former for integration end et ophold på en efterskole, hvor elever kan mødes på tværs af kulturer og klasseskel?

Det retoriske spørgsmål kommer fra Enhedslisten i Horsens, der ved de netop forestående budgetforhandlinger blandt andet byder ind med et forslag om, at kommunen fremover skal dække 80 procent af forældrebetalingen til et ophold på en efterskole efter eget valg.

Tilbuddet skal ikke gælde alle forældre i kommunen, men kun de forældre, der bor og har børn i de udsatte områder, Sundparken og Sønderbro.

- I dag handler debatten om de såkaldte ghetto-områder mest om straf. Man forbyder folk at bosætte sig i områderne og lovgiver om adgangen til daginstitutionerne. Vi synes, at der er behov for positive tiltag, og med det her forslag vil også familier med en lav indkomst og anden etnisk baggrund end dansk få mulighed for at sende deres børn på efterskole. Den mulighed har mange ikke i dag, fordi det er dyrt, og vi ser det som en positiv måde at gavne integrationen, siger byrådsmedlem Lisbeth Torfing (EL).

Annonce

Vi synes, at der er behov for positive tiltag, og med det her forslag vil også familier med en lav indkomst og anden etnisk baggrund end dansk få mulighed for at sende deres børn på efterskole.

Lisbeth Torfing (EL), byrådsmedlem

Enhedslisten møder op til budgetforhandlingerne i weekenden med i alt 20 budgetforslag, her er nogle af dem:


  • Den årlige besparelse/effektivisering i kommunens forvaltninger fjernes.
  • Øgede bevillinger til folkeskolen.
  • Yderligere 10 millioner kroner til cykelstier med særligt fokus på sikre skoleveje.
  • Gratis sejlads til Endelave for alle skoleklasser og dagtilbud.
  • Ret til tilskud til efterskoleophold for alle børn i ghettoer og udsatte boligområder. 80 procent af egenbetalingen betales af kommunen.
  • BUPL's anbefaling til normering i daginstitutioner indfases over tre år.
  • 5 millioner kroner ekstra til beskæftigelsesudvalget til prioritering i udvalget til akut opståede behov.
  • Konkret undersøgelse af mulighederne for geotermi i forbindelse med næste fase i udbygningen af fjernvarmen.
  • Gratis adgang til Horsens Museum.
  • Posthuset på Vitus Berings Plads købes af kommunen og indrettes til foreningshus/forsamlingshus/medborgerhus.
  • Der skal sættes gang i en undersøgelse af en bedre udnyttelse af Dyrskuepladsen. Pladsen kunne omdannes til en folkepark i stil med Madsbyparken i Fredericia uden kommercielle interesser og indtjening.

Kan koste 2,5 millioner kroner om året

Enhedslisten leverer også et bud på økonomien i forslaget. Hvis alle forældre i målgruppen, der altså har børn, der går i 8.,9. eller 10.klasse, tager imod tilbuddet, vil det koste kommunepassen ca. 2,5 mio. kr. om året.

- Det er det maksimale beløb, men alle vil jo ikke benytte sig af tilbuddet. Det er svært at vide på forhånd, hvor stor efterspørgslen vil være, men det er nok mere realistisk, at vi ender på en årlig udgift på mellem 0,5 og 1 million kr., vurderer Lisbeth Torfing.

- I har sat kommunens andel af betalingen til 80 pct. Hvorfor ikke 100 procent?

- Det kunne man også, men med 80 procent burde alle have råd. Det er et stort skridt at sende sit barn på efterskole, og jeg tror, at det vil fremme forståelsen for, hvad et efterskole-ophold indebærer, at der er en lille betaling.

- Hvorfor skal tilbuddet ikke gælde alle børn i kommunen?

- Ideelt set ville vi gerne have flere med, men det handler jo også om økonomi. Vi ville operere med helt andre tal, hvis hele kommunen skulle med. Samtidig er det jo sådan, at den aktuelle lovgivning om de udsatte områder netop rammer geografisk, og vi vil gerne udfordre påstanden om, at Sundparken og Sønderbro er parallelsamfund, der lever isoleret fra resten af samfundet, siger Lisbeth Torfing.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce