Annonce
Horsens

Forslag fra boligforening: Riv 139 boliger i Sundparken ned

Andelsboligforeningen Odinsgaard foreslår at rive 139 boliger i Sundparken ned. Foto: Morten Pape
Boligerne i Sundparken blev i første omgang fredet for nedrivning tilbage i marts i kommunens helhedsplan for området, men nu foreslår Andelsboligforeningen Odinsgaard at rive fem-seks blokke ned.

Horsens: I 2030 skal Sundparken i Horsens ikke længere være en ghetto. Det er kravet fra den tidligere regering. Og midt i marts gik Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med til, at andelen af almene familieboliger i området kun skulle nedbringes til 60 procent - og ikke til de 40 procent, som ghetto-lovgivningen ellers foreskriver.

Ifølge den godkendte plan skulle ikke en eneste bolig rives ned.

Men nu har verden ændret sig. Andelsboligforeningen Odinsgaard, som ejer boligerne i Sundparken, har netop foreslået at nedrive 139 boliger, svarende til fem-seks blokke, i stedet for at sælge dem til private udlejere. Og selvom det lyder voldsomt, er det faktisk for beboerne skyld, slår direktør Michael Meldgaard fast.

- Flere beboere har ringet til mig og udtrykt bekymring for at få en privat udlejer. De vil gerne genhuses i stedet, og det kan de ikke blive i forbindelse med et salg, forklarer han.

Annonce

Det gør ondt, når lovgiverne sidder med statistikker i hånden og hovedløst laver love. Vi kender jo en del af vores beboere, vi har ansigter på dem, så der er følelser med i det.

Den mindst dårlige af de dårlige

Kravet om genhusning ved nedrivning gælder kun for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, og dermed vil alle andre beboere i de 139 boliger reelt ikke have krav på genhusning, men være tvunget til at bo under en ny udlejer eller flytte.

- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg blev overrasket over den reaktion, for jeg anser det ikke for at være slemt at bo ved en privat udlejer, men vi er ejet af lejerne, og vi skal lytte til dem, siger han.

- Hvis vi sælger til en privat udlejer, gælder de samme lovmæssige regler for indflytning stadig, så det er den samme gruppe mennesker, der kan flytte ind. Det vil altså ikke give nogen ændring i beboersammensætningen.

Derfor ansøger Odinsgaard nu Boligministeriet om lov til at rive ned, men, understreger Michael Meldgaard, det er bare den mindst dårlige af de dårlige løsninger i en SKAL-opgave.

- Der er ikke nogen, som ønsker denne løsning, men det er nok det bedste for området, selvom det er tåbeligt at fjerne sunde boliger. Men det vigtigste for vores hovedbestyrelse er ikke selve bygningen, det vigtigste er at tage hånd om beboerne, og at der ikke står nogen tilbage på perronen og føler sig efterladt.

- Det gør ondt, når lovgiverne sidder med statistikker i hånden og hovedløst laver love. Vi kender jo en del af vores beboere, vi har ansigter på dem, så der er følelser med i det, siger Michael Meldgaard.

Genhusning i Sundparken

Med den foreslåede nedrivning er det meningen, at de berørte beboere skal genhuses netop i Sundparken over en fem-årig periode. Det vil kunne lade sig gøre med et udlejningsstop og indenfor rammen af naturlig fraflytning fra området.

- Hvis vi rykker boliger ned, skal vi genhuse alle 139 familier, og vi vil arbejde på at genhuse dem i tilsvarende boliger i Sundpanken, hvis vi kan. Der fraflytter cirka 25-30 familier om året, så hvis vi stopper udligningen i fem år, har vi omkring 150 boliger, siger han og understreger, at regningen ikke kommer til at ligge hos den enkelte familie.

- Omkostninger vil ligge hos os - så de skal ikke til at finde penge til et nyt indskud, siger Michael Meldgaard.

Hvis det står til Andelsboligforeningen Odinsgaard skal fem til seks blokke i Sundparken lade livet. FOTO: MORTEN PAPE

Omrokering er vigtig

I kommunen er formanden for den taskforce, som har udviklet helhedsplanen for Sundparken, Michael Nedersøe (DF), ikke ubetinget begejstret for udsigten til nedrivning.

- Det optimale, set med mine øjne, ville stadigvæk være, at man ikke nedriver boliger. Men jeg lytter til beboerdemokratiet i Odinsgaard og hæfter mig ved, at de regner med at kunne omrokere derude og genhuse beboerne i Sundparken. Det er det, der har gjort, at jeg gerne vil lytte, for så bliver problemet ikke spredt rundt, lyder det.

- Selvom man har personlige holdninger, er man nødt til at lytte til beboerdemokratiet, så derfor er taskforcen blevet enig om at bakke op om ansøgningen om nedrivningstilladelse til Boligministeriet, lyder det fra Michael Nedersøe.

- Det ændrer ikke så meget ved helhedsplanen. Og i min optik er det vigtigste, at vi kommer i mål med den her ghettoplan, siger han.

Planerne om nedrivning af de 139 boliger er ikke helt afgjort endnu. Først skal ansøgningen godkendes i Boligministeriet, dernæst skal ændringen i helhedsplanen tages op i byrådet, og først herefter tager man stilling til, hvilke blokke der skal rives ned.

- Når vi har noget konkret, holder vi et informationsmøde for beboerne. Men jeg håber, vi kan melde noget ud i slutningen af året eller senest i starten af næste år, indtil da må folk altid ringe til mig, hvis de har spørgsmål, lyder det fra Michael Meldgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce