Annonce
Danmark

Forskere: USA beder Danmark om flådehjælp i Hormuz-konflikt

Handout/Reuters
USA ønsker at patruljere med krigsskibe ved Hormuzstrædet. Danmark bliver spurgt om hjælp, vurderer forskere.

Hvis ikke Danmark allerede har fået en anmodning fra USA om at hjælpe militært ved Den Persiske Golf, kommer den snart. Det vurderer flere forskere over for Information.

Også briterne kan være interesseret i dansk flådebistand.

På den måde kan Danmark blive en del af en international flådestyrke, der skal beskytte skibstrafikken i området mod iransk indblanding. Det sker, efter at Iran den seneste tid er blevet kritiseret for at have opbragt et britisk skib.

Holland og Norge har bekræftet, at de har modtaget en officiel amerikansk anmodning.

Hverken Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet i Danmark eller Det amerikanske forsvarsministerium vil over for Information be- eller afkræfte, om en anmodning er sendt.

Der dog meget stor sandsynlighed for, at Danmark har fået en henvendelse, mener Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Hvis Norge og Holland har fået en anmodning, så har vi også. Eller også får vi det, siger han til Information.

Også Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, tidligere specialkonsulent og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet, finder det sandsynligt og naturligt, at Danmark spørges.

- Det bygger på to forhold. For det første er Danmark en af USA's mest tro allierede. Når amerikanerne har spurgt om det, har vi stillet op i forskellige alliancer - det være sig Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien.

- Samtidig ved amerikanerne, at Danmark er en af verdens førende søfartsnationer, så det er direkte i Danmarks interesser at sørge for at beskytte skibsfarten i området, siger han til Ritzau.

Det bestyrker ifølge Lars Bangert Struwe yderligere mistanken om en amerikansk henvendelse, at den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, har talt med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), om det opbragte, britiske skib.

Hunt ønsker dog ikke, at det amerikanske ønske efterkommes. Han ser derimod gerne, at det bliver en fælleseuropæisk indsats, der får "Stena Impero" hjem igen.

- Vi vil nu forsøge at sammensætte en europæisk ledet maritim beskyttelsesmission, der skal støtte en sikker passage for både besætning og last i denne vigtige region, siger Hunt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han understreger, at det ikke betyder, at europæiske lande skal bidrage militært til USA's hårde kurs over for Iran.

Lars Bangert Struwe vurderer, at det kan få situationen til at eskalere yderligere, hvis en international mission i området ledes af USA. Ifølge ham er det mest sandsynligt, at de fleste europæiske lande hælder mod en britisk ledet indsats.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel ved Information
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce