Annonce
Horsens

Forskere peger på Horsens: Her skal man lede efter neandertalere

Neandertalere har i fordums tid måske været forbi Horsens, mener forskere. Arkivfoto: REUTERS/Nikola Solic
Et nyt studie har peget på tre områder i Danmark, hvor neandertalere kan have haft jagtmarker. Ét af dem er Horsens.

Horsens: Hvis neandertalerne har været i Danmark, er der tre steder, man med fordel kan lede efter resterne - ét af dem er Horsens.

Ifølge Videnskab.dk har forskere i et nyt videnskabligt studie udpeget Horsens- og Aarhus-egnen samt området omkring Holsted og Rødding bakkeøer til at være de steder i Danmark, hvor man muligvis kan finde rester fra neandertalere.

Indtil videre er der ingen beviser for, at neandertalere har boet så langt mod nord, men i perioder har der været varmt nok i Danmark, og man kan godt forestille sig, at de kan have udnyttet området til at jage store flokke af rensdyr eller vilde heste, og i de udpegede områder er der bedst mulighed for at få det enten be- eller afkræftet, fortæller en af forskerne bag studiet, Trine Kellberg Nielsen, der er postdoc ved Køln Universitet og Neanderthal Museum i Mettmann, Tyskland,til Videnskab.dk.

Annonce

Geologer går længere tilbage

Forskerne har kombineret arkæologisk viden om neandertalernes udbredelse med geologiske og geografiske data.

Allerede for mere end 100 år siden begyndte geologer at interessere sig for muligheden for at finde efterladenskaber fra neandertalere i den danske undergrund, så interessen er fra geologernes side ikke ny, fortæller ph.d. og geolog Ole Bennike fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde, men han har læst den videnskabelige artikel, skriver Videnskab.dk.

Han peger på, at når det eksempelvis gælder anlægsarbejde, bliver arkæologerne altid tilkaldt, og det bør man ifølge ham også gøre med geologer, da de kan være med til at finde og identificere forhistoriske levn, der går meget længere tilbage i tiden end de perioder, som arkæologerne normalt interesserer sig for.

Han er enig med Trine Kellberg Nielsen i, at man også kan engagere de lokale i eksempelvis Horsens og omegn, så de ved, hvor der er muligheder for at finde spor efter neandertalerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce