Annonce
Navne

Forsker med studenterhue fra Vejle har igen fået en pris

Anders Peter Hviid forsker i vacciner, for at læger kan oplyse om eventuelle bivirkninger på et videnskabeligt korrekt grundlag. Arkivfoto
Anders Peter Hviid, der er opvokset i Vejle, har atter indkasseret hæder for sin forskning i omstridte vacciners virkninger og bivirkninger.

Vejle: Anders Peter Hviid, seniorforsker fra afdelingen Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, har modtaget Fritz Kauffmann-prisen på 250.000 kr. for en "enestående forskningsindsats", som omfatter afdækning af vacciners og lægemidlers virknings- og bivirkningsprofiler.

Han har blandt andet undersøgt virkning og mulige bivirkninger ved vacciner mod influenza og HPV - en virusinfektion, der kan føre til livmoderhalskræft.

Anders Peter Hviid er vokset op i Vejle, og han har gået i skole på Kirstine Seligmanns Skole og er student fra Rødkilde Gymnasium.

Han er cand.scient. i matematik og fysik fra Aalborg Universitet og blev i 2008 dr.med. ved Københavns Universitet.

Anders Hviid har forlængst opnået international anerkendelse og respekt for sine vaccinestudier, som er publiceret i førende tidsskrifter.

Han er søn af Gert Hviid, Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce