Annonce
Udland

Forsker: Italiens præsident vil arbejde for ny regering før nyvalg

Massimo Pinca/Reuters

Før Mattarella opløser Italiens regering vil han undersøge mulighederne for et nyt flertal, vurderer forsker.

Italiens præsident, Sergio Mattarella, vil formentlig ikke udskrive valg med det samme, efter at premierminister Giuseppe Conte er trådt tilbage.

Først vil præsidenten undersøge, om det er muligt at finde flertal til at danne regering blandt andre partier i parlamentet.

Det spår Gert Sørensen, seniorforsker ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Ifølge ham er der ét oplagt sted at starte.

- I den seneste tid har der været mere eller mindre åbenlyse kontakter mellem Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti, siger han.

Forskeren påpeger dog, at der er stor forskel på de to partier, som vil være meget uenige på en række punkter.

- Lykkes det ikke, er der ikke et parlamentarisk grundlag for noget som helst, og så vil der blive valg, siger Gert Sørensen.

I så fald vil det blive i slut-oktober, vurderer han. Forskeren tilføjer, at vigtige opgaver som budgetforhandlinger venter forude, og de kan ikke vente længe.

Den nuværende regering i Italien med det højreradikale Lega og Femstjernebevægelsen kom i stand efter lange forhandlinger.

Conte hører ikke til noget politisk parti. Han blev premierminister, da de to partier gik sammen i regering.

Både Legas Matteo Salvini og Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen blev viceministre i koalitionsregeringen.

Men siden de to partier dannede regering, er uenighederne mellem dem vokset. Senest strides de om et togprojekt mellem Frankrig og Italien.

I juli meddelte Salvini, at det var nyttesløst at holde fast i den nuværende regeringsform.

Conte meddelte mandag eftermiddag, at han træder tilbage, da han mener, at Salvini har underløbet regeringen.

Som meningsmålingerne står nu, har han gode muligheder for at løbe med regeringsmagten, hvis italienerne skal til stemmeurnerne.

- I samarbejde med nogle af de små partier på højrefløjen kan han jo godt gå hen og få absolut flertal i parlamentets to kamre.

- Så får vi en stærk højreorienteret regering, som vil kæmpe mod Bruxelles og måske lægge sig mere op ad nogle af de tendenser, vi ser i Østeuropa med Victor Orbans (premierminister, red.) Ungarn, siger Gert Sørensen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce