Annonce
Brædstrup

Politianmeldelse om flere end 1000 personer ved populær bro: Politiet opfordrer folk til at tænke sig om

Den Genfundne Bro på Vestbirkvej er et yndet udflugtsmål. Arkivfoto: Mette Mørk
Politiet opfordrer folk til at finde alternativer til yndet udflugtsmål.
Annonce

Brædstrup: Mange mennesker tager til Den Genfundne Bro ved Gammelstrup, når de skal have en pause fra det nedlukkede liv.

Det er Sydøstjyllands Politi nu også blevet opmærksom på, efter der søndag kom en anmeldelse fra en borger.

- Lørdag er der en anmelder, der har bemærket, at man har været mellem 1000 og 1200 mennesker i området på samme tid, siger vagtchef Jeppe Thranum og tilføjer:

- Vi har ikke selv været opmærksomme på det før. Vi kører så derud og kan ganske rigtigt også se, at der er mange derude, og der er mange biler.

Annonce

Gå tur et andet sted

Det var ikke politiets oplevelse, at der var 1000 mennesker i området, da en patrulje sammen med en indsatsleder var forbi, men der holdt i hvert fald 50 biler parkeret, siger Jeppe Thranum.

- Godt nok er menneskerne spredt ud over store afstande, men ikke desto mindre bliver mange samlet samme sted, når de skal tilbage til deres bil. Vi har derfor været ude med almindelig patrulje og indsatsleder for at opfordre folk til at tænke sig lidt om. Forsamlingsforbuddet om, at man maksimalt må være fem personer forsamlet, er trods alt stadig gældende, siger han.


Vi har ikke selv været opmærksomme på det før. Vi kører så derud og kan ganske rigtigt også se, at der er mange derude, og der er mange biler.

Jeppe Thranum, vagtchef


Politiet sigtede ingen for at overtræde forsamlingsforbuddet, men anbefalingen fra vagtchefen er alligevel, at man finder et andet udflugtsmål end den populære bro, hvis vintersolen trækker.

Det kan dog vise sig, at det bliver mere end blot en anbefaling. Det skal Horsens Kommune mandag tage stilling til.

- Det kan godt være, der kommer nogle andre tiltag i løbet af mandagen, hvor man behandler det på kommunalt niveau og taler om at spærre det af, siger Jeppe Thranum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Butikkerne i Horsens om genåbning: Vi har aldrig været mere klar...

Coronavirus

Få overblikket: Sådan bliver genåbningen i din kommune

Annonce