Annonce
Erhverv

Forpagter af kendt kro leder stadig efter en køber

Cafeteria-Kroen har i flere år været drevet som et familiefirma, Uffe Sørensen og hustruen Alice ejer kroen, og deres søn Esben har været forpagter de seneste fire år. Arkivfoto: Jens Amtoft
Cafeteria-Kroen er stadig til salg. Der har været henvendelser, men ingen underskrifter endnu.

Hampen: Cafeteria-Kroen ved Hampen er stadig til salg, og til en pris af 2,9 millioner kroner kan man blive ejer af den berømte kro, der ligger lige op til den gamle hovedvej A13.

Der har været forespørgsler på kroen, men det er endnu ikke mundet ud i konkrete købstilbud, fortæller Esben Sørensen, der nu har forpagtet kroen i fire år.

Det er hans forældre Uffe og Alice Sørensen, der ejer Cafeteria-Kroen, og i sommer gjorde Esben Sørensen op med sig selv, at han ikke vil overtage kroen. Derfor blev stedet sat til salg i august.

Annonce

Ifølge Esben Sørensen har der været et par interesserede henvendelser fra mulige købere, men de har foreløbigt ikke fået grønt lys fra banken.

- Det er jo et efterhånden velkendt problem herude, at det kan være svært at låne penge til at købe en ejendom som denne. Det kunne være rart, hvis bankerne var mere fleksible, siger Esben Sørensen.

Men han går ikke rundt og keder sig. Juletiden har været en travl tid på Cafeteria-Kroen.

- Vi blev ikke hårdt ramt af aflysninger i julen. Vi har en travl forretning, og tilbage i oktober og november satte vi rekord. Når jeg ikke vil overtage stedet her, så handler det om, at jeg gerne vil ned på en almindelig arbejdsuge. Hvad det skal være ved jeg ikke endnu - og jeg skal jo lige have en underskrift på et salgsdokument først - men et job som kok på en efterskole kunne måske være interessant, siger Esben Sørensen.

Rettidig omhu

Esben Sørensen er selv 34 år, og hans forældre Uffe og Alice Sørensen er henholdsvis 64 og 58 år, så for dem handler det om rettidig omhu. Havde de været yngre, ville de ellers gerne fortsætte.

- Havde vi været 20 år yngre, så havde vi taget 20 år mere, udtalte Uffe Sørensen tidligere på året, da nyheden om salgs-tankerne kom frem.

Cafeteria-Kroen  blev bygget i 1967 og ombygget i 1981, og der hører også en campingplads med hytter til stedet samt en privatbolig.

Adressen på Langebjergvej 1 ligger ud til hovedvej A13, og den nærmeste by er Hampen. Selve cafeteriet har plads til 100 til 120 gæster, og der er tilhørende selskabslokaler med plads til yderligere 70-80 personer.

Ud over at været et kendt spisested, så er Cafeteria-Kroen i de senere år også blevet centrum for de veterantræf, som Midtjysk Veteran Klub arrangerer. Disse træf samler i sommertiden mange veterankøretøjer på de grønne arealer ved kroen.

Annonce

Krisztina er mentor for IT-landsholdet: Kvindelige rollemodeller er med til at forme, hvad vi opfatter som normalt

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce