Annonce
Odder

Formand vil have flere foreninger med

DUI Leg & Virke er en af de faste medspillere i den årlige byfest, hvor foreningen står for børneloppemarkedet på Rådhusparkeringen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Thomas Tikjøb drømmer om endnu flere foreninger, der vil bidrage til byfesten med det, de nu kan.

Odder: Svømmeklubben, karateklubben, crossklubben og mange andre af byens klubber og foreninger er ikke en del af byfesten, og det er formand Thomas Tikjøb ked af.

- Vi kunne virkelig godt tænke os nogle flere foreninger, der bød ind med at lave et eller andet, siger formanden.

Som det er nu driver fire foreninger Sydens Perle. Det er Gylling Sport & Idræt, Odder Cykel Klub, Odder IGF Fodbold og Ørting-Falling ungdoms gymnastikforening.

Desuden er Gymnastik Odder, Lions, Rotary, Odder Garden og DUI Leg & Virke med til at arrangere herrefrokost, børneloppemarked og andet.

- Vi laver gode penge til hver vores klubkasse, siger Thomas Tikjøb.

I Sydens Perle blev der sidste år 55.000 kroner til hver af de fire foreninger.

Thomas Tikjøb anerkender, at det kan være svært at få frivillige nok, men der er ingen, der siger, at man skal deltage med et fuldt bemandet telt både fredag og lørdag.

- Man kan lave noget, der passer til ens ambitionsniveau og muligheder, og man kan jo gå sammen med andre, siger formanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce