Annonce
Horsens

Formand ikke alarmeret over fravær på sprogcenter

Lisbeth Torfing (EL) deler ikke Claus Kvists (DF) ønske om at indskærpe sanktioner over for kursister, som har højt fravær på sprogcentret i forbindelse med deres integrationsforløb. Arkivfoto: Morten Pape

Formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, Lisbeth Torfing (EL), ser ingen grund til at rette yderligere opmærksomhed på integrationskursisters fravær på sprogcenter.

Horsens: Det bliver ikke formanden for beskæftigelsesudvalget, Lisbeth Torfing (EL), der sætter integrationskusisters fravær fra danskundervisningen på Sprogcenter Midt på udvalgets dagsorden.

Det har byrådskollegaen Claus Kvist (DF) ellers opfordret hende til, efter at han har fået forelagt tal over denne gruppe kursisters fravær til danskundervisningen. Han ønsker, at man tager flere sanktioner i brug for at få fraværet ned.

Kursisterne på integrationsforløbet tæller flygtninge, familiesammenførte og selvforsørgende. I 2017 havde flygtninge er fraværsprocent på 34, mens familiesammenførte og selvforsørgende havde et fravær på 30 pct.

Tallet ligger lige under landsgennemsnittet for målgruppen. Tal fra den første del af indeværende år tyder desuden på et fald i fraværet blandt kursister i integrationsforløb på Sprogcenter Midt. Derfor ser formanden ikke nogen grund til at nærstudere tallene yderligere eller skærpe sanktionerne for kursister på grund af fravær.

- Men alle i udvalget kan tage et emne op, siger Lisbeth Torfing.

Hun peger hun på flere omstændigheder, der kan give et højt fravær.

- Der er nogle, som ikke er skolevante - det kan spille ind. Der er også forskel på, om man er en enlig ung eller en voksen, der har børn, som også skal falde til. Hvis nogle forældre prioriterer at hjælpe deres børn til at få en god skolegang, så er det helt o.k. med mig.

Hun peger på, at de psykiske traumer, som flygtningene kan have med i bagagen, også kan give øget fravær.

- Når folk har problemer, kan man ikke motivere sig ud af dem, siger Lisbeth Torfing.

Annonce

Vi er her for at hjælpe

- Jeg går ikke så meget ind for, at man primært bruger sanktioner, fordi det kan gå ud over det gode samarbejde. Vi er jo til for at hjælpe borgerne, siger Lisbeth Torfing, som dog mener, sanktioner kan være nødvendige en gang imellem, og det benytter kommunen sig også af.

- Samtidig skal man hele tiden sikre, at lovgrundlaget er i orden.

1. juli blev integrationsydelsen sat ned med tre pct., og samtidig blev der indført en økonomisk bonus til integrationskursister, når de består en danskeksamen.

- Det kan betyde en forskelsbehandling til fordel for dem, der er dygtige til at gå i skole.

Det er ikke efter Lisbeth Torfings ønske.

Beskæftigelses- og integrationsudvalget mødes næste gang 28. august.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce