Annonce
Læserbrev

Formand i replik: Mangel på halkapacitet bremser kommunens vision om flere idrætsaktive borgere

Mellem kl. 15 og 21 (nogle dage til kl. 22) er hallen fuldt booket - ofte med tre igangværende aktiviteter på samme tid. Så jeg har vanskeligt ved at få øje på, hvordan vi i ØIF skulle kunne udnytte kapaciteten bedre, end vi gør i dag.

Læserbrev: Horsens Folkeblad skrev lørdag 19. oktober, at det halter med halgulv, og at det kun er Københavns Kommune, der er ringere stillet end Horsens Kommune.

Formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget, Jakob Bille, mener ikke, at der er et problem, da flere nye haller er på vej. Han mener endvidere, at flere nye kunstgræsbaner samtidig vil frigøre indendørs kapacitet.

Line Læsøe fra Sport Horsens betragter sin egen lokalforening og mener på den baggrund, at kapaciteten kunne udnyttes bedre, end den bliver i dag.

Til trods for at vi i Østbirk nu i godt et år har haft to haller, er virkeligheden hos os i Østbirk IF en anden.

Vi er taknemmelige for vores nye hal. Den erstattede skolens gymnastiksal, og vi har derfor fået samlet næsten alle foreningens aktiviteter i eller omkring Østbirkhallen, og det har givet et kæmpe løft til det sociale liv i ØIF.

Men det halter stadig med kapaciteten.

I ØIF har vi 10 aktivitetsudvalg med et varieret idrætstilbud til borgerne i og omkring Østbirk.

Skolen råder over hallerne i dagtimerne, men deler velvilligt med ØIF's senioridrætsudøvere og tennisspillere. Mellem kl. 15 og 21 (nogle dage til kl. 22) er hallen fuldt booket - ofte med tre igangværende aktiviteter på samme tid. Så jeg har vanskeligt ved at få øje på, hvordan vi i ØIF skulle kunne udnytte kapaciteten bedre, end vi gør i dag.

Det er svært at få haltidskabalen til at gå op, og der må indgås kompromiser for at skabe plads til alle.

Byrådet har besluttet, at de næste kunstgræsbaner skal placeres i Østbirk og Hovedgård.

Der er næsten dobbelt så mange fodboldspillere i Østbirk som i Hovedgård, så vi har en forventning om, at analyse og sund fornuft sender den første af de to nye baner til Østbirk.

Men vi har ingen forventning om, at det vil flytte mere af fodbolden ud af hallen og derved frigøre tid til andre aktiviteter.

Horsens Kommune har en vision om, at 10.000 flere borgere skal være idrætsaktive om fem år. Lidt løs hovedregning fortæller, at 350 flere borgere i Østbirk skal være idrætsaktive.

I ØIF er vi ca. 1300 aktive, og vi skal så forventeligt skaffe kapacitet til en stor andel af de yderligere 350 idrætsaktive borgere.

I ØIF har vi allerede arbejdet med kommunens vision, og vi har klare mål om at starte endnu flere aktiviteter, f.eks. floorball og basketball, op. Men visionen bremses desværre af mangel på haltider, medmindre vi udvider dagen yderligere eller nedlægger andre aktiviteter.

Det første bliver vanskeligt at gennemføre, og det sidste giver ingen mening. Så det kan godt være, at kapaciteten andre steder i kommunen kan udnyttes bedre, men det er ikke tilfældet i ØIF.

Vi har viljen til at arbejde med på Horsens Kommunes vision, men vejen mangler.

Annonce
Jens Norup Simonsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Læserbrev

Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden inden anke

Læserbrev: Så kom afgørelsen fra Klagenævnet, og Klagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag med den mindst mulige margin med stemmerne tre mod to. Fakkegrav Badehotel nedbrændte for syv år siden, og et ønske om at opføre boliger på stedet har været igennem flere instanser. Politikerne i Hedensted Kommune gav tilladelse til, at der kunne opføres boliger på stedet, og den beslutning bakkede vi op om i Stouby og Omegns Lokalråd. En dispensation, der lå lige til højrebenet, for hvem kunne byggeriet genere, og den største del af byggeriet, Pakhuset, havde i forvejen været ombygget til ejerlejligheder. Endvidere bliver der uændret adgang for offentligheden til at benytte den private parkeringsplads på Fakkegravgrunden, hvorfra der er en sti ned til den fineste badestrand. Imidlertid fandt lokalafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening (DN) sig kaldet til at indklage kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at Kystdirektoratet havde givet en dispensation, og dette igangsatte en proces, der er årsag til, at hotellet på syvende år henligger som en brandtomt, der skæmmer vores flotte naturområde ved Vejle Fjord. DN er høringsberettiget, men Stouby og Omegns Lokalråd, der repræsenterer hele Stouby-området, har ingen høringsret, selv om vi vel er de nærmeste til at blive spurgt. Det er så let at trykke på knappen og indklage en afgørelse, og i denne sag er lokalafdelingen i DN helt ude af trit med de ønsker, som kommunens politikere og et stort flertal af lokalbefolkningen har. Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden og drøftet kommunens tilladelse med politikerne, lokalrådet og bygherren for at afsøge et kompromis, inden man indklagede afgørelsen. Jeg fornemmer, at lokalforeningen i DN gerne ville have været denne sag foruden, men der er ingen vej tilbage, efter at formanden for DN har udtalt, at hun helt bakker op om lokalafdelingens beslutning. Visuelt vil et byggeri af boliger på Fakkegravgrunden ikke ændre noget i forhold til de nu nedbrændte bygninger, idet der er lagt op til, at boligerne opføres på eksisterende sokkel, og man kan undre sig over, at den ene by efter den anden kan få dispensation til at bygge højhuse langs havne, der er til gene for naboer. Som formand for lokalrådet og som lokal turistguide møder jeg rigtig mange borgere og turister, der er meget forundrede over, at Fakkegrav fortsat ligger som en ruin. Når jeg er ude ved Træskohage Fyr med turister i Salatfadet (traktortrukkket persontransportvogn), er der et stort ønske om at se ruinen, og jeg kører gerne forbi Fakkegrav med fortællingen om, hvorfor Fakkegrav fortsat ligger som en ruin.

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce