Annonce
Horsens

Forbudt at flytte til Sønderbro på kontanthjælp: - Det er rettidig omhu for ikke at få endnu en ghetto

Byrådet, med undtagelse af enhedslisten, vedtog mandag aften, at folk, der i mindst seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke må flytte ind i boligområdet Sønderbro, der er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder. Arkivfoto: Morten Pape
Alle partier undtagen Enhedslisten vedtog mandag aften, at det fremover er forbudt for alle på integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp at flytte ind på Sønderbro.

Horsens: Mandag aften vedtog et enigt byråd, med undtagelse af Enhedslisten, et forslag fra taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund. Forslaget forbyder folk, som i mindst seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at flytte ind i almennyttige boliger på Sønderbro, som er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

- Det er rettidig omhu for ikke at få endnu en ghetto i Horsens, slog formanden for taskforcen, Michael Nedersøe (DF), fast i byrådssalen, men den betragtning delte han langt fra med et andet medlem af taskforcen, nemlig Enhedslistens Lisbeth Torfing.

- Det byder mig meget imod med systematisk forskelsbehandling, og at de borgere, der i forvejen er udsatte, ikke får lige adgang til gode, billige boliger som andre. Der er stadig langt til, at området opfylder kriterierne for at være i farezonen for at blive en ghetto, var argumentet fra Lisbeth Torfing, der blandt andet pegede på den fremskudte jobindsats som et vigtigt middel for området til at fjerne sig fra ghettolisten.

- Jeg synes, vi skulle vente, indtil vi ser, om indsatsen virker. Det her er unødigt hårdt og unødig forskelsbehandling, sagde hun.

Annonce

- Det er rettidig omhu, for ikke at få endnu en ghetto i Horsens

Michael Nedersøe (DF) formand for taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund

Alternativ til forbud er værre

I dag har Horsens kun én ghetto, Sundparken i Østbyen, men Sønderbro, som er et udsat boligområde, kan blive til en ghetto, hvis for eksempel flere af beboerne falder ud af arbejdsmarkedet, eller der flytter nogle ind uden arbejde eller uddannelse. Og Michael Nedersøe gjorde helt klart på byrådsmødet, at han ikke er villig til at vente og se, om jobindsatsen virker.

- Enhedslisten har vendt det blinde øje til. De har haft hensigterne, men har siddet i en politisk rundkreds og flettet peddigrør. Vi kan godt vente, men så bliver det endnu sværere. Og alternativet er meget værre, hvis de andre tiltag ikke virker, sagde han og pointerede:

- Jeg vil hellere lave de her indflytningskriterier end en hel ny plan for området, som risikerer at komme på ghettolisten.

Ud over indflytningsforbuddet for bestemte grupper blev det vedtaget, at boligerne må stå tomme i op til et år, hvis der ikke er de rette lejere på listen, og at det er kommunen, som betaler for tabet for lejeindtægterne, mens boligerne er ledige. Men Michael Nedersøe redegjorde for, at man ikke forventer en merudgift for tabt leje, da boligerne er eftertragtede, og at mens der er forbud for nogle, kommer familier, hvor alle over 18 år har arbejde, foran i køen til en lejlighed.

Stensballe er en positiv ghetto

Paw Amdisen fra SF var som de andre partier enig i, at forbuddet er en god idé, han rejste dog spørgsmålet om, hvor de afviste familier så skal flytte hen, og han pegede også på, at det er værd at se på ghettodannelser andre steder i kommunen.

- Der ligger overvejelser af principiel art i, om man kan bestemme, hvor folk skal bo. Men alternativet, at Sønderbro bliver en ghetto, er værre. Det springende punkt er, hvor skal de folk så bo? Vi skal tænke på billige almene boliger, når vi bygger, så vi ikke får en ghetto andre steder, sagde han og tilføjede:

- Det handler også om, hvordan man gør resten af kommunen mindre opdelt. Det bør vi styrke, så vi får en kommune, der er mere blandet, også i forhold til områder som i positiv forstand er ghettoer, som f.eks. Stensballe.

På byrådsmødet var der bred enighed om, at forslaget er den bedste løsning. Borgmester Peter Sørensen informerede desuden om, at boligforeningerne også er enige i det nye forbud, som ifølge ham er den allermest skånsomme måde at gøre det på.

- Vi prøver det her for ikke at komme for sent. Erfaringer fra Sundparken viser, det har en god effekt. Det er små skridt for ikke at få en endnu større udfordring, lød det fra Peter Sørensen (S),

Taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund tæller foruden formanden Michael Nedersøe politisk deltagelse af Lisbeth Torfing, Lone Ørsted (S), Peter Sørensen (S), Martin Ravn (V) og Paw Amdisen (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce